Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
v
nedenfor nærmere skal vises, men den maa være laant fra de
gardar eller gorotfs i Almindelighed, der fandtes i Landet.
25. Vi komme endelig til nærmere at omtale Varjagerne
eller, som Nestor paa gl. slavonisk kalder dem, Varjazi. Det
træffer sig her heldigt, at en Lærd i Rusland selv, den førom
talte Hr. E. Kunik, saagodtsom ganske har udtømt Materien, og
jeg behøver derfor overhoved kun at henvise til hans ovennævnte
Værk. Han har viist, at Formen Varjag" er egentlig uslavisk,
og at den for de slavoniske Organer egne Opfatning af Nasal
lyden ng medførte Forandringen iag eller ig fra ing, og at Var
jag saaledes kun betegner den slaviske Udtale af Varing eller
Væring, ligesom en Skilling kaldes Schéljag, Sterling Sterljag
osv. Da Benævnelsen Varjager, Væringer, fføpa-yyoi ikke fore
kommer tidligere end det 9de Aarhundrede, saa er det øjensyn
ligt, at Navnet Russer" er meget ældre. Thi med Kruse at
forklare Ptolemæos’s Phiræsi ved Variasi vilde vel stride lige
meget mod’ det græske, det nordiske og det slaviske Lydsystems
Aand. 1 Da vi ogsaa umiskj endelig hos de russiske Annalister
og de arabiske Geografer finde Navnet brugt i egentlig Forstand
om Nordboerne hiinsides Østersøen, hvilket derfor og kaldtes
det Varengiske Hav, saa kunne vi ikke tænke os denne Brug
opstaaet paa anden Maade, end at Rodserne, og efter dem
Slaverne, have benyttet det i Constantinopel blandt den kejser
lige nordiske Garde optagne Navn Væringer om alle de.Folk
i Almindelighed, fra hvilke Væringer plejede at komme, og at
det saaledes hos dem omtrent blev eenstydigt med, hvad man efter
Analogien Østmænd" kunde have kaldt Vestmænd". Imid
lertid er Contexten i det bekjendte Sted hos Nestor, hvor Var
jager omtales, noget dunkel eller tvetydig, forsaavidt man ej ret
kan see, om Russer" er en Underafdeling af Varjager, eller om
vendt. Benævnelsen det Varjagiske Hav", om Østersøen eller
snarere om hele Havet N. og V. for Rusland, Varjagien" om
det egentlige Norden i Almindelighed, synes at vidne om, at
Navnet virkelig var et Fællesnavn for Skandinaver i Almindelig
hed, hvorunder man vel og til Nød kunde subsummere tydske
Folkeslag, der stode i nær Berørelse med Skandinaverne, som
Angler. Den usikkre Brug af Navnene kan saaledes meget let
1 Thi da det almindelige -iag og Nestors -iaz egentlig betegner -ing, er
dette det primære, hiint kun den slavoniske Tillempning, og hvorfor skulde
da Ptolemæos have hentet Navnet fra Slaverne? Kun isaafald var det mu-
ligt, at Formen -æsi kunde blive til hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
