Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
nogle Verster ovenfor Novgorod, og hvis Plads ligeledes beteg
nes med Navnet Staroje Gorodishtshe. Constantin Por
phyrogenitus omtaler Novgorod under det slaviske Navn, fordrejet
til NspLoyapSac. Naar Navnet HolmgarSr, som vi i Iste Bind
have seet, i oldn. fabelagtige Sagaer henføres til en Periode me
get ældre end Rurik, saa er dette vistnok kun en urigtig Ud
strækken af sildigere Forhold paa ældre Tider, højst forklarlig
og tilgivelig i Skrifter, der ikke engang gik ud paa at fortælle
den rene Sandhed. Saaledes f. Ex. fremstiller Opregnelsen af
Ruslands Bestanddele i Orvarodds Saga Forholdene, som de vare
paa Nedskriverens Tid, i det 13de eller 14de Aarhundrede,
men ej som de vare i den Periode, hvori han lægger Orvarodds
Levetid.
Novgorod fik meget snart en stor Betydning som Empo
rium for den Handel mellem Norden og Orienten, der gik gjen
nem den vestlige Deel af det nuværende Rusland. Nestor (Sche
rer S. 42) betegner os selv denne Handelsvejs Gang, opad-Dnjæpr
og nedad Lovat til Ilmensø, derfra nedad Volkhov til Ladoga,
hvilken Nestor her kakler Neva, og gjennem Nevafloden til den
finske Bugt. Endeel af denne Vej omtales ogsaa i Kristnisaga,
hvor det udtrykkelig siges, at Thorvald vidførle paa sin sidste
Rejse fra Constantinopel drog opad Dnjæpr. Nedad Dnjæpr og
dens Strømninger droge, som vi have seet, Rodserne paa deres
Herjetog til Constantinopel, og dette var vel og Væringernes
sædvanlige Passage.
Novgorod betragtedes vistnok af Nordboerne som en Søstad,
uagtet man for at naa den maatte sejle opad Volkhov og ikke
uden Møje kom forbi Katarakterne i denne, ligesom vel og Va
rerne oftest ved Volkhovs Munding eller i Aldegjeborg omlade
des paa russiske Lodjer. Adam af Bremen fortæller (L. 11. C.
19), at man fra Slesvig efter 14 Dages Sejlads kommer til
v Ostrogard ~Russiæu . Senere (IV. 11) siger han, at nogle
Daner bragte en Maaned for at komme til n Ostrogard Russiæ".
Rigtignok forklarer Scholiasten dette Navn paa sidste Sted som
Navnet paa hele let russiske Rige og lader det derfor være
eenstydende med Ch ungar d o: Kænugardr, Kijev, men der
maatte dog vel isaafald have staaet rcgnum Ostrogardi, da gardr
aldeles bestemt kun antyder et enkelt Sted, ikke et heelt Rige.
Ved Ostrogard menes her vistnok Novgorod, og Scholiasten for
klarer Navnet, — hvad der og ligger nærmest — med den øst
lige Indhegning, orientalis hortus; det tilsvarende oldn. Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
