Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Speciellere Oplysninger om den novgorodske Handelsvej vil
der rimeligviis kunne hentes fra den Afhandling over byzantin
ske og orientalske Mynter, der fra den lærde Hr. Thomsens
Haand vil pryde nærværende Verk. At Novgorods Handelsmænd
allerede fra de ældste Tider af stode i Forbindelse med Pels
verks-Egnene i Nordøsten, vel og selv foretoge Expeditioner
derhen, sees af den blotte Bemærkning om Nordmanden Bjørn
i Landnåmabok, 111. 1., at han kaldtes Skinna-JBjorn, o: Pels
verks-Bjørn, fordi han var en Holmgardsfarer; altsaa udgjorde
Pelsverk en charakteristisk Udførselsartikel for Novgorod alle
rede i Slutningen af det 9de Aarhundrede. Det i enkelte rus
siske Krøniker omtalte Tog af en vis Uleb (Ulf) gjennem Jern
portene (1032) til de øvre Kama-Egne, altsaa midt ind i Savo
lotshje, have vi forhen berørt. Ved 1147 nævnes allerførst Vologda
som en Novgorod tilhørende Handelsplads i Savolotshje, og i
Jaroslav lll.’s Tractat med Novgorod af 1264 nævnes som Land
skaber, staaende under Novgorods Herredømme, Vologda, Savo
lotshje, Kola, Perm, Petsliora og Ugrien; altsaa var Bjarmeland
eller Sauløke" idetmindste da Novgorod underkastet. Dog stod
det ikke umiddelbart under Novgorod, men var kun skatskyldigt,
inddeelt i tre saakaldte Voloster eller Districter: det egentlige
Savolotshje, de dviniske Lande, og det ikke til Bjarmaland i
Nordboernes Forstand hørende Ter, eller Terfinnernes Land, d.
e. det saakaldte russiske Lapland, hvilket Norge ligeledes til
egnede sig. 1 Heraf fremgaar tydeligt, hvorledes Nordmændene
endnu i denne Tid kunde vedblive at skjelne mellem Bjarme
land og det egentlige G.arderige, saaat en Henførelse af Navnet
Holmgardr paa Cholmogori ingenlunde er tænkelig. Dertil
kommer, at Sejladsen til Holmgaard gjennem Østersøen og til
Bjarmeland gjennem Gandvig eller det hvide Hav saa ofte om
tales, og aldrig nogensinde forblandes, at det er übegribeligt,
hvorledes man nogensinde endog har kunnet falde paa at hen
føre Navnet Holmgard til Cholmogori. For Nordboerne, der al
tid droge til Søs, maatte Forskjellen mellem en Fart over Øster
søen og en Fart om Nordkap, mellem de tildeels Nordisk ta
lende Rodser i Novgorod og de tshudiske Bjarmer, være saa
overvættes stor, at det snarere er at formode, at de tænkte sig
Afstanden mellem Bjarmeland og Holmgard langt større, end
den virkelig var. Novgorod hørte til Austrvegr, Bjarmeland ud
gjorde en egen Farvands-Kategori for sig selv.
1 See Muller, Der ugrische Volksstamm, 11. Th. S. 44 sqq.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
