Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - I. Skolegang og de fire første studenteraar, indtil afreisen fra Christiania i 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIELS HENRIK ABEL.
I.
Skolegang og de fire første studenteraar, indtil afreisen
fra Christiania i 1825.
Forresten synes jeg, at vil man gjøre
fremskridt i mathematiken, maa man
studere mestrene og ikke eleverne.
Abel.
Niels Henrik Abel er födt paa Findö præstogaard i Christianssands
stift den ste Aug. 1802. Hans fader var Sören Georg Abel; hans
moder, en kjöbrnandsdatter fra Risör, bed Ane Marie og var födt
Simonsen. I aaret 1803 blev faderen befordret til sognepræst til
Gjefrcstad; og her blev sönnen opdragen ogi fadlesskab med en ældre
broder undervist af sin fader, indtil ban i November 1815 blev indsat
som discipel af Christiania kathedralskole.
I de förste aar af sin skolegangstid vakte han ingen særegen op
mærksomhed. Da imidlertid i sommeren 1818, ved hvilket aars be
gyndelse B. Hohnhoe, den senere udgiver af hans samlede værker, var
bleven ansat som lærer ved kathedralskolen, et par timer ugentlig i
den klasse, hvori Abel da var, blev anvendt til att öve disciplenes
egne kræfter ved smaa algebraiske og geometriske opgavers oplosning,
begyndte hans matbematiske talent paa en overordentlig maade at
ytre sig, og efter kort tids forlob blev det nødvendigt at forelægge
Abel særegne opgaver. Nu opofrede ban sig for mathematiken med
den mest brændende iver, og ban gik fremad i denne videnskab med
en hurtighed, som kun er geniet egen. Med elementærmatbematiken
blev ban i en bast færdig, og efter hans anmodning gav Holmboe
barn derefter privat undervisning i den höiere mathematik. Efterat
have meddelt ham en kort oversigt over dennes begyndelsesgrunde,
gjennemgik ban med ham Eulers Introductio, hans Institutiones cal
culi diffcrcntialis samt Institutiones calculi integralis. Efter studiet
af disse Bulerske værker fortsatte han att læse videre paa egen haand.
lian studerte Lacroix, Francoeur, Poisson, Gauss, Garnier, men for
nemmelig Lagranges værker, og ”han begyndte allerede selv at be
arbeide forskjellige dele af mathematiken.”*)
*) Se Holmboes nekrolog i Magazin for naturvidenskaberne, aar 1829. Ligesaa
hans fortale til Ocuvres complétes de N. H. Abel, Christiania 1839.
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
