Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - I. Skolegang og de fire første studenteraar, indtil afreisen fra Christiania i 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
til overlærer Holmboe; hvoraf skulde fölge, at den allerede var affattet
i det tidsrum, der nu behandles, i den förste halvdel af aaret 1823.
Til en vis bekræftelse paa det sandsynlige heri, hvilket i historisk
henseende vilde have sin interesse, som betegnende det förste usikre
frembrud af en frugtbar ide, kan ialfald foreløbig nævnes, at Abel i
det fölgende halvaar ganske vist har benyttet sig af det ovenanførte
sprog, da i kollegieskrivelse af Ilte Januar 1824 omtales en af ham
paa fransk affattet memoire, forskjellig fra den forhen nævnte.
Sommeren 1823, altsaa mens han endnu kun understottedes af
universitetets lærere, foretog han, som det allerede freragaar af det
foregaaende, sin förste udfart: en reise till Kjöbenhavn. Efter Hansteens
beretning havde ”den ædle professor Rasmussen fet venskabeligt brev
tilsendt Abel 100 spd., for derved at sættes istand til at foretage en
reise derhen og under opholdet at gjöre bekjendtskab med de be
kjendte mathematikere prof. Degen og v. Schmidten.” Efter an
komsten skriver han derfra, efter löfte, ”öienblikkelig” til sin lærer,
’siu kjære ven”, overlærer Holmboe. Brevet er dateret den 15de Juni
1823. Overhovedet, det hjertelige forhold mellem Holmboe, der endnu
kun for to aar tilbage veiledede ham paa kathedralskolen, og den
talentfulde, overordentlige elev træder strax frem, her som i alle
Abels skrivelser saavel til ham som om ham. Enkelte passager
kunne maaske have sin interesse som et billede af den tid, hvilken
Abel tilhörte, som ogsaa, fordi den kaster lys over hans personlighed
og forskjellige andre forhold.
”Den förste dag”, siger han, ”forcerede vi blot tre mil. Den anden
dag kom vi til Dröbak, hvor vi laa to dage, og hvor jeg var i selskab
bos Z.. ~ der bar tre ret smukke dötre. Dagen derpaa fik vi god
vind, saa vi kom ud af Cbristianiafjordcn, og de to fölgende dage
gik det herligt. Jeg kom til Kjöbenhavn i Fredags og forcerede öien
blikkelig til fru Hansteens söster, fru Fr< driksen, hvor jeg blev sær
deles vel modtaget.” . . . Han omtaler saa matbematikerne i Kjöben
bavn, bibliothekernes tilstand og de lærdes dom om Norge. Om Thune
siger han, at hån var en ”overmaade godlidende og snild man; men
efter mine tanker noget pedantisk. Han modtog mig paa den böfligstc
maade. Idag har jeg været bos prof. Degen: den pudsigste mand,
du kan forestille dig; han sagde mig mange komplimenter, blandt
andet, at han vilde lære meget af mig, hvilket jeg blev meget undselig
over, som du let kan tænke. Han har et nydeligt mathematisk biblio
thek . . . Jeg har endnu ikke været paa bibliothekerne her i byen;
men de skal, efter hvad jeg har hört, ikke være synderlig forsynet
med matheraatiske boger, hvilket er en slem ting.” ”Vidcnskabs
mændene her tro”, fortsætter Abel scnerchcn, ”at der er et rent bar-
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
