Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 2. Bronzealderen - IV. Bronzealderens Opkomst og Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORDISK TIDSKKJFT.
uvante og i flere Retninger truende Nye, og som heller ikke sporlöst
kan være blcvcn fortrængt. Af denne Aarsag fremstod der ikke alene
i Ungarn en ganske særlig udpræget Bronzealder med Guldsmykker
ogstöbte Gjcnstande saa vel af Bronze som tillige, hvor Tinnet var vanske
ligt at tilgaa, af rent Kobber, men ogsaa længere inde i det vestligere
Mellem-Europa, især i Donau-Egncne, i det nuværende Ostcrrige og
Syd-Tyskland, kunde Bronzealderen hos andre dér bosatte Stammer
efterhaandcn naa en begyndende Selvstændighed og Rigdom i sin Ud
vikling. I Forbindelse med de for Mellem-Europa ejendommelige
stedlige Former afgive store og vidt adspredte Stöbefund uimodsige
lige Vidnesbyrd om, at Brouzesagcrne i Reglen ikke cre indförte der
til fra fremmede Værksteder, navnlig fra Grækenland eller Italien,
hvor imidlertid en meget betydelig industriel Virksomhed og Dygtig
hed aabenbart er blcven udfoldet i Bronzealderen, men at de hvad
man i saa metalrige Egne maatte formode overvejende ere for
arbejdede i Landene selv. Til Trods for den i Mellem-Europa syn
lige indbyrdes Forskjel i mange Enkeltheder mellem Levningerne fra
Bronzealderen i Ungarn og i det vestligere Syd-Tyskland, er det be
tegnende for hele den mellcmeuropciske Gruppe, i Sammenligning
med den sydlige Gruppe i Grækenland og i Syd-Italien, at Bronze
sværdene oftere ere ualmindelig lange og forsynede med særegne, rigt
prydede Fæster, ligeledes af stöbt Bronze. Efter disse Sværds og an
dre Vaabens hyppige Forekomst at slutte, maa Bronzealderens Folk
ikke alene eller væsenlig have indskrænket sig til fredelig Færd, til
Agerdyrkning, Kvægavl, Bjærgværksdrift og Metalarbejde, som afgav
det daglige Underhold, men de maa tillige have været godt udrustede
og övede Krigere. Det var saaledes intet Under, at de paa Mellem-
Europas, af skovgroede Bjærgkjæder omgivne Sletter kunde i lange
Tidsfølger hævde en selvstændig Tilværelse og Udvikling, og at de
omsider herfra kunde brede deres Kultur, ja selv tillige deres Herre
domme, til forskjellige Sider, navnlig mod Syd over Schweiz og mu
lig endog Nord-Italicn, mod Vest ad Rhoncn og Rhinen til en Del af
det af Stenalders-Folk besatte Fraukrige, og endelig efterhaandcn ogsaa op
mod de fjærnere liggende britiske Oer og det skandinaviske Norden.
En Sammenstilling af de hidtil kjcndte Fund i Mellem- og Nord-
Europa viser imidlertid baade ved Oldsager og större Mindesmærker
klart hen til, at de tidligste, eller dog kraftigste Bevægelser mod
Nord ikke kunne være udgaaede fra Ungarn lige op over Karpatherne,
og endnu mindre ad en östligere Vej, især da Bronzekulturen först
sent og oven i Kjöbet næppe i synderlig vid Udstrækning gjorde sig
gjældende mod Ost i Polen og Syd-Rusland, og da tilmed den nord
östlige Del af Tyskland, som en saadan Bevægelse skulde gjcnnem
löbe, endnu ikke synes at have været helt ryddet eller bebygget. Den
förste större nordlige Bevægelse har aabeubart haft sit Udspring i det
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
