Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 2. Bronzealderen - V. Den ældre Bronzealder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
Hade Stene dækkede Kister eller af gjennemskaarne og udludede, svære
Eoestammer, i hvilke de übrændte Lig af Mænd, Kvinder og Börn ere
nedlagte fuldt paaklædtc i Dragter, til Dels vævede af Uld, og med
rigt Udstyr af Vaaben, Redskaber og Smykker. Fornemmelig de sidst
nævnte udhulede Egestammer, hver indeholdende et enkelt Skelet,
som fra Nord-Tyskland strække sig mod Nordvest til England, men i
anseligere Mængde lige mod Nord op over den jyske Halvö, hvor de
ere samtidige Vidner om Tilstedeværelsen af mægtige Træer eller Skove
af Eg, kjendes endnu ikke i den Form fra andre, ostligere Egne af
Danmark eller det övrige Norden. De ældste Skeletgrave fra Bronze
alderen, der i Reglen danne et formeligt Underlag for Grave med
brændte Lig, bestaa her af Steuomsætninger eller af Stenkister, byg
gede af större eller mindre Stene og stundom dækkede med Træplan
ker; i enkelte Tilfælde synes Ligene at have været nedlagte i Kister
af Træplanker. Over Kisterne er gjerne först en Stendynge og der
efter en stor Jordhöj, eller i stenrige Egne paa Bornholm og den
skandinaviske Halvö en Stenhöj, »Stenrös» eller »Stenrör» kaldet, ble
ven sammendynget. Forskjellige Fund i Danmark baade af Stensager
og af Bronzesager ved brændte Lig kunne vel hentyde til, at Lig
brænding tidlig, ja maaske næppe meget længe efter Jordfæstelse, har
til en vis Grad begyndt at gjöre sig gjaddende, nærmest dog i östlige
Egne, i den ældre Bronzealder. Men indtil nu er det tydeligt, at de
Heste, störste og bedst udstyrede Grave, hvori de mægtigste Slægter
aabenbart ere stedte til Hvile, fra först af almindelig og i vidt Om
fang have indeholdt übrændte Lig. Grave af denne Art ere nemlig
udbredte over hele det sydlige Norden og væsenlig i samme Udstræk
ning, som Gravstederne fra den forud gaaede Stenalder. 1 Lighed
med disse standse de paa den skandinaviske Halvö ved den 59de nordlige
Breddegrad. I det nordligere Sverige og i hele Norge har den ældre
Bronzealder ikke ved Grave eller andre större Mindesmærker efterladt
sig faste Spor, med Undtagelse af enkelte Punkter paa Norges Vest
kyst, isan’ paa Hæderen, hvor nogle faa, sikkert fra den jyske Halvö
udgaaede Folk, tidligst vel dog ved den ældre Bronzealders Slutning
i Danmark, synes at være naaedc hen. Derimod turde Bronzealderens
Fremrykning til de store Soer i Sverige, i Forbindelse med den sam
tidig forögede Folkemængde, have foranlediget, at de förste, endnu
kun med Stenredskaber forsynede, og nærmest vel omvankende Nybyggere
Syd fra gik længere mod Nord, svagt bredende sig over Sveriges og
Norges klippefulde og vidtstrakte Kystegne, hvor de til sidst blev Na
boer til de fra Ost over Finland til det nordligste Skandinavien ind
komne lappiske eller finske Stammer, som dengang synes at have væ
ret spredte forholdsvis temmelig langt ned over Sveriges og Norges
Kyster mod Syd, hvorfra de nu blev trængte tilbage til det yderstc
Norden. Mere end ét Aartusindc var saaledes hensmaet, inden det
O 7
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
