Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Literaturöfversikt - Steenstrup, Johannes: Oversigt over Danmarks historiske literatur i året 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
denne kamp og fredens befæstelse er draget til Kom; han opfatter i övrigt
denne pilgrimsfærd som udsprunget af ren personlig fölelse og ikke tilsigtende
bestemte statsformål. Hæftet indeholder endvidere, foruden en skildring af
Olaf den Helliges oravendelsesværk, en fremstilling af hvad de sparsomme
kilder lære os om kristendommens förste skikkelse i Norden, dens indre og
ydre væsen. J. antager ikke, at sognene ere opståede på grundlag af heden
ske inddelinger; sognekirkerne vare i de fleste tilfælde byggede af enkeltmand
som eget eje på egen grund, og de ere först efterhånden gåede over i me
nighedernes besiddelse samtidig med at patronatsforholdet under den oprinde
lige kirkebygger ophörte. Indenfor det enkelte syssel have alle kirker stået i
en vis indbyrdes forbindelse og været underordnede en hovedkirke, hvis klær
ker have oplært alle vordende præster og udsendt dem i syslet. Den ældste
kristendomsopfattelse belyser forfatteren ved at vise os de forskjellige religiöse
og borgerlige handlinger, der fordredes af datidens kristne, ligesom han i det
gamle kvad solsangen, som han gennemgår og fortolker, finder en sammen
fatning af de ældste kirkelige anskuelser. Nærmest til de nævnte arbejder
slutte- sig årets bidrag til de kirkelige raindesraærkers historie, hvilke især bör
söges i Kirkehistoriske Samlinger (I, 1, 2 h.), hvor bl. a. de gamle tvistemål om tids
følgen ved opførelsen af St. Knuds kirke i Odense og om Iloskilde domkirkes
alder og stil dröftes. I »Danske Mindesmærker, udgivne af en Forening», er
med anden rækkes 7:de hæfte prof. Kornerups, beskrivelse af Roskilde dom
kirke bleven fortsat, og det bringer tre stentrykte tavler forestillende partier
af hovedskibet og af Hellig 3 Kongers kapel, samt nogle gamle ornamenter.
Prof. Kornerup har i årbögerne (1875, 4 h.) beskrevet Fjenneslövlille kirke,
dens tvillingtårne og kalkmalerier og undersøgt spørgsmålet om dens alder,
og arkitekt Löjjier har sammesteds (1876, 1 h.) meddelt sine undersøgelser
over Vestervigs gamle klosterkirke i Thy og gravstenen på kirkegården sam
mesteds, under hvilken i fölge sagnet Valdemar den Förstes af Folkeviserne
besungne söster Liden Kirsten skal ligge begravet, medens hendes elsker
prins Buris lemlæstet og blindet skal have tilbragt 11 år i lænker i det samme
kloster. Ved undersøgelsen af graven fandtes ligene af en mand og en kvinde,
og indskrifterne såvel som begravelsesmåden tale formentligt for at de be
sungne elskede virkeligt hvile her. Som bidrag til belysning af kunstens
historie i middelalderen må fremdeles nævnes den beskrivelse af det store
kgl. bibliotheks illuminerede håndskrifter, som bibliothekar Bruun har begyndt
i sine »Aarsberefninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliothek» (111 B.
I H.).
Af bidrag til middelalderens historie er endvidere fremkommet A. D.
Jørgensens tvende undersøgelser i Aarböger (1876, h. 1, 2), om witherlogh
og worthæld og disse begrebers forhold til den ældste adel samt om våben
eds og våbentags rette forståelse, og samme forfatters afhandling om stedet
hvor kong Erik Emun blev dræbt (D. Samlinger IY, 4). Amtmand Rosenörns
arbejde »Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesön af Nörreris», er i de ud
komne fire hæfter ikke nået ind på sit egentlige æmne, medens det derimod
giver en række personalhistoriske og topografiske oplysninger. D:r Oluf
Nielsen har fortsat »Kjøbenhavns Diplomatarium» en samling af dokumenter
og breve til oplysning om Kjöbenhavns ældre forhold för 1728, med 3:die binds
l:ste og 2:det hæfte; og i et særskilt arbejde »Kjöbenhavn i Middelalderen» (l:ste
og 2:det hæfte) har han sögt at drage nytte af de mange aktstykker til byens
historie, som nu ere bragte for dagen. Forfatteren begynder med Kjöbenhavns
beskedne oprindelse af den lille agerdyrkende by Hafn, som kun kunde rose
sig af en havn og en kirke, og slutter med det I6:de årh., da staden havde
bredet sig så vidt, at den havde sine grænser ved Yester- og Nörreport,
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
