Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VII. Jærnalderens Oprindelse og Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
tusinder för den ved Aar B—9oo efter Kristi Födsel kunde gjöre
Ende paa de forhistoriske Tilstande i det skandinaviske Norden eller
i det hele bringe disse hidtil saa godt som übekjendte Egne ind
under Verdenshistoriens Omraade. Til Trods for den bestandig
livlige, fra Norden udgaaede Ravhandel, til Trods for de mange
Beröringer, hvori Nordboerne baade ved fredelig og ved krigersk
Færd maatte komme med nærmere og fjærnere boende Folk, ere
nemlig de sikre fremmede Beretninger om det höje Norden indtil
langt ned i Tiden (som nys nævnt: til henved Aar B—9oo efter
Kristus) saa faa og saa ufuldstændige, at et levende Billede af Kultur
forholdene i Norden, hvor tilmed samtidige hjemlige Kildeskrifter
mangle, hverken alene eller væsenlig efter skriftlige Kilder vil kunne
lade sig skildre.
Det Overraskende i en saa stor og langvarig Kulturforskjel mellem
Syd- og Nord-Europa, som dog maa have været endnu meget större
under de forud gaaede Aldere, turde alligevel tabe sig dels ved Be
tragtningen af det fortrinsvis fjendtlige Forhold, hvori de erobrende
klassiske Folk gjennem Aarhundreder stod til de nordligere boende,
tillige indbyrdes kæmpende, saakaldte barbariske Folkefærd, dels, og
fornemmelig, ved vel at lægge Mærke til den næppe synderlig ringere
eller i alt Fald meget betydelige Tidsforskjel, der maa have været
mellem Indførelsen af Jærnkidturen i Syd-Europa selv og i de endog
forholdsvis nær tilgrænsende Egne af Nord-Afrika og Asien.
Thi lige saa lidt som Stenalderens og Bronzealderens mere pri
mitive Kulturbevægelser fra först af ere opstaaede i Europa, lige saa
lidt var dette Tilfældet med Jærnkulturen og dens begyndende höjerc
Fremskridt. Rigtignok vil det endnu ikke kunne bestemt afgjöres,
hvor langt den förste Kjendskab til og Benyttelse af Jærnet gaar
tilbage i Tiden i Grækenland og Italien. Men selv om Brugen af
Jærnet skulde kunne paavises her mere end tusinde Aar f. Kr., eller
for over tre tusinde Aar siden, staar lige fuldt den Kjendsgjerning
hidtil fast, at Jærnets Ælde er uden al Sammenligning större i Ægyp
ten, Assyrien, Jödeland og i andre Egne af Asien. Indskrifter, Old
sager og mægtige Mindesmærker godtgjöre, at Jærnet for over fire
tusinde Aar siden, altsaa mere end to tusinde Aar för Kristi Födsel,
var almindelig anvendt i Ægypten, hvorfra det senere, men i og for
sig tidlig, blev udbredt ogsaa mod Syd og Vest til det Indre af
Afrika, hvis ellers i det hele stærkt afsondrede Befolkning af den
Grund uden nogen mellemliggende Bronzealder synes at være gaaet
lige over fra Sten- til Jærnalderen. I det mindste samtidig med
Ægypten fremtræder Jærnet i anselig Mængde videre mod Nord og
Öst i Asien, i Assyrien og i Palæstina, medens det fra aldeles umin
delige Tider var kjendt og brugt i Persien, Indien og Kina, hvor
des værre Tidsregningen er for usikker til at Jærnets i hvert Tilfælde
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
