Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VIII. Den ældre Jærnalder i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
komme blandt Sagerne af Kobber og Tin, eller Bronze, og Guld
ikkun yderst svage Spor af Jærn eller af det med Jærnet fölgende
Zink, Sölv og Glas. Endnu sjældnere træffes Bronzesager fra en
Overgangstid med Præg af Jærnalderens nye Former og Ornamenter,
Af en for-romersk Jærnkultur, som dog vel aabenbart, i det mindste
i det sidste Aarbundrede för Kristus, maa have været temmelig al
mindelig udbredt i Nord-Tyskland, synes beller ikke nogen synderlig
Indvirkning at have gjort sig gjældende, selv i de sydligere Egne af
det skandinaviske Norden, böjst maaske med Undtagelse af Ost-Sverige,
den nærmeste Del af Danmark og især af Bornholm. I en egen
Art Grave med brændte Lig, de ældste af de saakaldtc »Brandplettcr»,
er der her fundet Bæltebager, Spænder, Knive ra. m. af Jærn, hvis
Forbilleder, der til Dels minde om Bronzealderens Former, kunne
paavises i de lige ovenfor liggende Egne af Nord-Tyskland. Da dog
större Vaaben og fornemmelig Sværd, i Modsætning til Forholdene i
yngre Grave, ere ligesaa sjældne i de ældste Brandplets-Gravc paa
Bornholm som i de enkelte ældste Jærnalders-Grave med brændte Lig i
det övrige Danmark og i Ost-Sverige, der mulig turde henlægges nærmest
op til, för eller efter, Kristi Födsels Tid, synes det, som om Jærnet i Først
ningen ikkun meget sparsomt er blevet indfort i det sydlige Norden,
idet man vel paa Grund af dets Kostbarhed bar maattet indskrænke
Brugen deraf til mindre Gjenstande. Rigtignok berette romerske
Skribenter om de nordligere boende Germaner omtrent ved Kristi
Tid, at de, endskjönt de selv opgravede Jærn, dog sjælden havde
Sværd eller större Vaaben, hvormed det nok kunde stemme, at den
for-romerske Jærualders Grave i det lige overfor Bornholm liggende
Nord-Tyskland ere fattige paa Sværd. Men det er et Spörgsmaal,
om ikke dette til Dels ogsaa var begrundet i den endnu for Romerne
übekjendte, hos Germanerne længe bestemt fremherskende Ordning,
at ikkun Høvdingerne, som gjerne vare til Hest, förte Sværd, medens
de almindelige Krigere vare væbnede med Spyd eller Lanser. Ikke
saa snart var dog senere Jærnet almindeligere udbredt over det skan
dinaviske Norden, för, som Fundene vise, Jærnsværd i det mindste
her, endog i temmelig Mængde, maa have været til Stede, mulig som
Fölge af de ualmindelig talrige her boende og efterhaanden stærkt
tiltagende Hovdingeætter. Derimod Dolke, som i Bronzealderen
spillede en stor Rolle, synes ikke at have været i saa almindelig Brug
under Jærnalderen.
Efter, Erfaringerne hidtil er Jærnkulturcns förste begyndende
Indførelse i Norden foregaaet fra Nord-Tyskland lidt efter lidt og
paa fuldkommen rolig Maade. Den samme Gravskik med Brænding
af Ligene, som gjennemgaaende var optagen i den yngre Bronzealder,
vedblev derfor længe i alt Væsenligt at raade under Overgangstiden
til og i det förste Tidsrum af den ældre Jærnalder. Det er kun
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
