Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - VIII. Den ældre Jærnalder i Norden - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX.
Den yngre Jærnalder i Norden.
NORDISK TIDSKRIFT.
kunne de umulig paa Tacitus’s Tid have været helt bosatte i »Svealand,
hvis Befolkning efter de samtidige Mindesmærkers utvetydige Vidnes
byrd endnu dengang kun bar været meget svagt fordelt over Landet
og tilmed tarvelig udstyret. Svearne maa da have siddet længere
nede ved Östersöen, t. Ex. paa Gotland, Öland og i de nuværende
Östersö-Provinser (”det store og kolde Svitbiod”?), hvorfra de senere
fuldt rustede og godt udstyrede have taget det efter dem opkaldte
Svealand i Besiddelse. I det afsondrede Svealand som i det nordlige
Norge, hvis Mindesmærker fra nu af netop vise ben til en ligeledes
dér pludselig opstaaet, paafaldende böjt udviklet Kultur og Magt, fik
Nybyggerne god Leiligbed til at bevare deres gamle Tro, Sæder og
Skikke, fremfor i sydligere, for stadige fremmede Paavirkninger mere
udsatte Egne. Mindesmærkerne bekræfte t. Ex. derfor ogsaa Snorre’s
Udsagn, at Ligbrændingen i sin Almindelighed varede længere i
Sverige og i Norge, end i Danmark. Paa Grund af de baade för og
nu forskjellige Kultur- og Bebyggelsesforhold i Nordens forskjellige
Lande fremtræde i det hele Mindesmærkerne ogsaa fra den fölgende
Tid af Jærnalderen i en noget anden Skikkelse i de fra en fjærn Old
tættere befolkede gammel-danske Egne, end i det först saa sent fuldt
bebyggede nordlige Sverige og Norge, for hvilke Landstrækninger
den i det sydlige Norden saakaldte Mellem-Jærnalder nærmest maa
betragtes som Jærnalderens egenlige Begyndelsestid.
[A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen,
fra det vest-romerske Riges Undergang ved Aar 450 til Aar 700).
Saa længe vidtstrakte Egne i det nordlige Sverige og Norge end
nu ikke havde modtaget en stærkere Befolkning, der i indre og ydre
Henseende var jævnbyrdig med Befolkningen i det övrige Norden,
og især saa længe det sydlige Skandinaviens Indbyggere i Stenalderen,
Bronzealderen og den ældre Jærnalder havde paa det nöjeste været
knyttede til umiskjendelig omtrent ligestaaendc og nær beslægtede
Stammer i Nabolandene söndenfor Östersöen, kunde der ikke være Tale
om en alene for Danmarks, Norges og Sveriges Vedkommende særlig
udpræget skandinavisk Befolkning. Först efter at omsider paa Folke
vandringens Tid en Del af de Öst og Syd for Östersöen forben boende
gotisk-germaniske Folk vare trængte mod Nord og Vest til Sverige
og op over Jylland og Öerne til det övrige Danmark og til Norge
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
