Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - IX. Den yngre Jærnalder i Norden. A. Förste Tidsrum: Mellem-Jærnalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
tilbage til Mellcm-Jærnaldercn og til de i den raadende, halvt hedenske
og halvt kristelige Kulturstrømninger, hvorefter den nye, mere ud
viklede Odins-Lære kom til ligesom at slaa Underlaget for en Bro, ad
hvilken Kristendommen længere ned i Tiden kunde lettere trænge frem
i det hedenske Norden.
Da imidlertid ikke nogen helt fremmed, men en sikkert endog
meget nær beslægtet Folkeforögelse er indkommen til Norden ved
Mellem-Jærnalderens Tid, raaa, til Trods for Odin’s voxende Betydning
overalt i Norden, navnlig for Høvdingerne, alligevel Dyrkelsen af Fol
kets gamle Hovedgud, Thor, fremdeles være vedbleven i stor Ud
strækning, fornemmelig dog i Danmark og Norge. Denne Dyrkelse
af Thor blev opretholdt baade af frie Mænd og af Trællene, til
hvis Stand mange af de ældre, fribaarne Indbyggere under indre
Kampe og Erobringskrige efterhaanden maatte synke ned. Betegnende
nok siger Harbardsljod: ”Odin ejer alle Jarler, som falde i Kamp paa
Valen, Trællene ejer Thor”. Talrige nordiske Guldbrakteater, og blandt
dem navnlig nogle af de störste og rigest udstyrede, som hidtil ere
opdagede, fremvise ogsaa senere hen, foruden hellige Korstegn og
sammenslyngede Slanger eller Drager, Billedet af et hornet og skjægget,
gjerne med en Sele eller et Livbælte forsynet Dyr, hvorover ses
Hovedet af en Mand, prydet med en Hjælm eller en diademlignende
Huo og Haaropsætning. Paa enkelte af de aller störste dannes Randen
tillige af lignende hornede og skjæggede Dyr og af Menneskehoveder.
Ved disse storartede og pragtfulde Hængesmykker, til hvis Frem
stillinger desuden intet Land udenfor Norden kan opvise ligefremme
Forbilleder eller Sidestykker, vender Tanken sig naturlig til de hornede
og skjæggede Bukke, hvormed Thor agede i sin Karm, til Midgaards
ormen og til de Offringer af Mennesker og Dyr, som efter Beretninger
fra den noget senere Oldtid vides at være bievne anstillede til Ære
for Thor. Brakteaternes umiskjendelige Anvendelse som Amuletter,
de forskjellige Tegn, der sikkert indbefatte ikke alene Thor’s, men ogsaa
Odin’s, ja maaske tillige andre Guders særegne Mærke, og den om
hyggelige og kostbare Udstyrelse i det hele gjöre det i og for sig
rimeligt, at just saadanne Pragtstykker vare bestemte til at fremkalde
guddommelig Beskyttelse, og ikke mindst fra Nordens gamle Hoved
gud, den mægtige Asathor. Paa selv samme Maade som slige bar
bariske og ufuldkomne, paa klassisk Grundvold udviklede Thors-Billeder,
blev henimod Hedenskabets Slutningstid i Norden smaa Thors- Hamre
af Sölv, til Dels dannede efter orientalske Forbilleder, og prydede med
Guldbclægniug, almindelig baarne i Solvkjæder om Halsen som be
skyttende Amuletter. De övrige mangeartede, men dog typiske, endnu
ikke ret forklarede Fremstillinger af hjælm- eller hueprydede Hoveder
ved hornede, men skjæglose Dyr, ved Heste og Svin, stadig med
hosstaaende hellige Korstegn, paa Guldbrakteaterne rundt om i Norden,
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
