Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - X. Den yngre Jærnalder i Norden. B. Andet Tidsrum: Vikingetiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
skilte Nordboerne sig mere og mere fra deres germaniske Frænder,
og for förste Gang havde Nordboerne tilegnet sig et Skriftsprog ved
Indførelsen af de fremmede ældre Runer, som imidlertid kort efter
Mellem-Jærnalderens Afslutning (ved Aar 700) maatte (omtrent henimod
Aar 800) vige for en yngre, i Norden selv uddannet, ejendommelig
skandinavisk Runeskrift. Paa mange andre Punkter efterlod Mellem-
Jærnalderen sig Spirer til en uafbrudt i det ottende Aarhundrede og
senere fortsat, videre Udvikling af de nordiske Landes ejendommelige
Kultur- og -Folkeliv. Smykker, Yaaben og Skibe antog efterhaanden
kjendelig særegne, nordiske Former. Det var som om en gammel
nordisk eller nord-europæisk Folkeaand, der længe havde været tilbage
trængt og paavirket af friske Folkeelementer og en ny Kultur, nu igjen
kom til et stærkere, selvstændigt Udbrud. Jo mere den rent kristelige
Kultur og de med den fulgte Erobringer befæstedes i tilgrænsende
Nabolande, desto mere vare de kraftige, frihedselskcnde Hedninger i
Norden henviste til baade at ruste og forskanse sig og til at fremme
deres indre, selvstændige Udvikling, naar de skulde kunne haabe at
værne om deres fra flere Sider truede religiöse og politiske Uaf
hængighed. Navnlig de Danske maatte fra nu af, for at vogte denne
mod de mægtige og erobresyge tyske Kejsere, optage en haard Kamp
paa deres Sydgrænse ved de efter Krigskunstens Regler anlagte faste
Værker Kurgraven og Danevirke-Yoldene tæt Nord for Ejderen. Spor
af formelig befæstede Gaarde eller Borge forekomme desuden ikke
alene i det höjere Norden paa heldig beliggende Bjærgtoppe, men
tillige i de sydligere Lavlande, idet man dog her var indskrænket til
at forsvare sig bag vandomgivne Jordvolde og Plankevægge.
Hvor omfattende baade Folkeforögelsen og den ejendommelige
indre Udvikling i Virkeligheden maa have været overalt i Norden i
den forhistoriske Mellem-Jærnalder, godtgjöres uimodsigelig. af den
Styrke, hvormed, næppe hundrede Aar efter Mellem-Jærnalderens Slut
ning (mellem 770—800), vel udrustede nordiske Vikinger paa store
Krigsskibe begyndte, til deres Naboers Skræk, at vise sig rundt om
paa de nordlige Have udenfor Nordens Grænser, især dog paa de
vestlige Landes Kyster, ja snart lige ned til Middelhavet. Den af
enkelte Hövdinger ledede, mere personlige AHkingefærd, som nærmest
gik ud paa, til den nordiske Hjemstavn at bringe Hæder og Bytte,
blev ’ efterhaanden stillet i Skygge af större samlede, efter bestemte
Hærlove styrede Vikingeflaader med talrige kampdygtige og til Dels
storættede LTdvandrere om Bord, som, under Trykket af Overbefolkning
og af Kongernes, for de mindre Hövdinger farlig voxende Vælde i
Norden, sögte, i Kampe baade til Fods og til Hest, med Sværdet at
erhverve sig nye Bopæle i de af indre Stridigheder sonderrevne vestlige
Lande. Det Held, som her fulgte disse Folkevandringer til Sös, for
øgede deres Antal og Styrke. Udvandrerne besatte endog fjærne, hidtil
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
