Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Worsaae, J. J. A.: Nordens forhistorie efter samtidige mindesmærker. 3. Jærnalderen - X. Den yngre Jærnalder i Norden. B. Andet Tidsrum: Vikingetiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORIE.
Runeskrifts Udvikling, som gjerne omtrent samtidig kan være blcven
fremmet i de forskjellige nordiske Lande, alligevel nærmest har haft
sit Udgangspunkt i det i aandelig Henseende tidligst fremmelige Dan
mark, hvor de forholdsvis anseligere Rester af en ældre Kultur og
Befolkning maatte begunstige en slig national Gjennembrydning.
Til den i Oldtiden af Nordboerne yndede Skik at begrave Vikinger
og mægtige Hövdinger i deres Skibe er der i Danmark hidtil ikkun
truffet meget svage Spor. Det ser i det hele ud til, at den af Enkelte
ledede Vikingefærd, som nærmest gik ud paa Strandhug og Bytte, har
ved Folkemængdens Tiltagen og Manglen paa Underhold været mere
udviklet i det bjærgfulde, af Naturen knappere udstyrede Norge og
Sverige, end ide frugtbarere danske Lavlande. Skibsnagler og större
Levninger af Skibe, i hvilke Vikinger have været brændte eller höjlagte
med Heste, Yaaben og Smykker forekomme hyppigere i Kæmpehøjene
paa Sveriges, men især dog paa Norges Kyster. De Tusinder og atter
Tusinder af andre Gravhöje, i hvilke man i det höje Norden er ved
blevet lige ned til Hedendommens sidste Tid at begrave de Döde,
indskrænke sig heller ikke længere, som i Mellem-Jærnalderen, til
Kysterne, men ere spredte overalt i det Indre af Landene, ja frem
deles höjt op i det yderste Norden: i Sverige til den (14:de og i Norge
til den G9:de Breddegrad, videst altsaa i Norge, hvor atter, som i de
forud gaaede Tidsrum, Bebyggelsen har bredt sig langt höjere op mod
Nord, end i Sverige. Fra Sverige har den imidlertid tillige mod Ost
strakt sig over til Finland i större Omfang end för, og desuden til
flere Oer og Kystegne i de nuværende Ostersö-Provinser. Jo nærmere
det var ved Hedenskabets Slutning, desto mere ses Ligbrændingen, til
Dels under kristelig Indflydelse, at være blcven forladt, især al’ de
mægtigere Slægter, og selv Grave under Jorden uden overliggende Höj
kom i Brug. De mangfoldige Fund i Norge i og udenfor Grave af
karakteristiske skaalformede Spænder og andre Smykker, af Yaaben,
ikke sjælden endnu, efter ældgammel Skik, forsætlig böjedc eller itu
brudte, af Hestetöj, Bedskaber, Smcdeværktoj, fremmede Monter og
Kostbarheder m. m. ere Vidner om en stærk Vedhængen ved det Gamle,
men tillige om et overordenligt Liv og Röre og om en stor industriel
Virksomhed i Landet selv, i hvis forskjellige Egne ogsaa noget for
skelligartede Gjenstande ere bievne til En tilsvarende, om end ikke
fuldt saa stor Rigdom paa Oldsager fra det sidste Tidsrum af Heden
skabet fremtræder under det mere og mere udvidede og befæstede
”Sveavælde” i Sverige, hvor ligeledes Egenheder i Svealand og Göta
land og selv i mindre Landskaber begynde at vise sig. Navnlig paa
den i saa manere Henseender mærkelige Oc Gotland blev en ikke lidet
O o
ejendommelig Stilart udviklet, som bibeholdt flere af Mellem-Jærnalder
ens ældre Typer ved Siden af nye og særegne Former, og som paa
denne temmelig afsondredo Oe vedblev, til Forskjel fra den yngste
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
