Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 3 - Literaturöfversikt - Steenstrup, Johannes: Oversigt over Danmarks historiske literatur i året 1876 (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
litteraturhistorie den mangeårige fejde mellem Wergeland og Welhaven, der
også skulde sætte tidens bedste kræfter i bevægelse og bringe de ulige skoler
og livsanskuelser til at klare sig opfattelsen af kunst og digtnings sande væsen.
I en ”litteraturhistorisk skitse” "Henrik Wergeland" har H. Schwanenfiugel
sögt at trænge ind i denne tidsalder og i forståelsen af hin mærkelige digter
ånd. Da Schwanenfiugel har tilegnet sin bog til Kristian Arentzen, vil læser
en være fristet til at undersöge, om forf. har skildret striden med lige så
stor upartiskhed som Arentzen den danske digterkarap; vist er det i hvert
fald, at Schwanenfliigels skildring af W’s liv og digtervirksomhed er skreven
med så höj grad af sympathi for hans ejendommelighed, som næppe tidligere
er sket i dansk litteratur. Professor A. P. Borggreen har udgivet "G. E. F.
Weyses Biographie”. Om forfatteren end giver læseren vejledning til for
ståelse af denne følelsesfulde og elskværdige komponist, som han har kunnet
skildre som sin lærer og ven, bestræber han sig dog især for at lade Weyses
karakter og ejendommelighed freratræde gennem dennes egne selvbiografiske
optegnelser og karakteristiske breve. Bogen er i det hele et lille skatkammer
for minder om Weyse; således meddeles der som bilag nogle digte og kom
positioner og desuden trende portræter, nemlig billeder af komponisten som
ung mand og som gammel, og et portræt af Julie Tuteiu, den unge pige,
der kom til at spille en så stor rolle i Weyses liv. Endelig bör nævnes,
at af Edgar Gollins fortsættelse og bearbejdelse af Th. Överskons samlinger
til ”den danske Skueplads’s Historie fra dens Overdragelse til Staten i 1849
indtil 1874” 2:den og sidste del er udkommen (tillige som 7:(ie del af Over
skous ”den danske Skueplads”).
Når talen her hjemme er om kunstens historie, være sig den danske kunsts
eller udlandets, vil det ikke kunne undgås at nævne N. L. Höyens navn som
den, der har gjort dybtgående studier i kunstens historie og ved sin uforligne
lige veltalenhed har vidst at vække interesse for den i vide kredse. Des værre
var Höyen næsten alene det levende ords mand, og når han skulde nedskrive
hvad der med så stor lethed strömmede ham fra læben, da blev han stræng
kritisk og undselig lige overfor sig selv, så at kun sjælden noget fra hans
hånd blev trykt. Med desto större glæde har publikum nu efter hans död
modtaget de trende bind "N. L. Höyens Skrifter", som professor J. L. Ussing
på foranstaltning af ”selskabet for nordisk kunst” har fået samlet. Om disse
afhandlinger end kun give et svagt genbillede af hvad denne mand har virket
for og udrettet, vil man være glad ved, at dog så meget er blevet bevaret
til eftertiden som minde om hans virksomhed for kunsten og kunsthistorien.
Man vil i det i fjor udkomne 6:te og sidste hæfte finde en række forelæsninger
over moderne europæisk kunst, hvortil Höyens besög på den förste verdens
udstilling i London og den samtidige maleriudstilling i Briissel har givet an
ledning. Verdensudstillingen i Wien har givet G. Nyrop, der har gjort
industriens historie til sin særlige opgave, anledning til en række studier og
undersøgelser om denne og andre verdensudstillingers historie og betydning
samt om Danmarks rolle lige overfor disse; de findes i et skrift, som kaldes
”Meddelelser fra Industriens Område". Samme bog belyser i andre afhand
linger vor samtidige industris og vore håndværks- og arbejderforholds historie,
samt giver temmelig udforlige levnedsbeskrivelser af enkelte mænd, som have
virket mest og betydeligst til udvikling af vor nationale industri, således
papirmølleren og landökonomen J. C. Drewsen og kunstdrejer J. A. Schwartz.
Hvis læseren efter disse studier over samtidens kunst og industri vil gå
tilbage til oplysning om hvad den klassiske oldtid har udrettet på lignende
område, da gives der harn god lejlighed dertil i professor Ussings som uni
versitetsprogram udgivne skrift "om Grækernes og Romernes Huse med særligt
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
