Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Thomsen, Aug.: Om stenkullenes nyttevirkning under dampkedler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
ovne genvinde en betydelig del af den varme, som forbrændings
produkterne ellers føre med sig i ovne med höj temperatur. I Siemens
ovnen passere forbrændingsprodukterne næmlig på deres vej fra ovn til
skorsten murede, med ildfaste sten til dels udfyldte kamre, til hvilke
de afgive en stor del af deres varme; og gennem disse kamre lader
man senere passere dels luften (som skal brænde gassen) dels genera
tor-gassen, inden de blande sig ved indgangen til ovnrummet. Spildc
varraen kommer således ovnen til gode.
Her skal imidlertid kun dvæles ved brændslets benyttelse under damp
kedler, fordi dette spørgsmål har begyndt at tiltrække sig opmærksomhed
og fremkaldt tilsvarende undersøgelser i Danmark. Det er en dönning
af en bevægelse, udgået fra Milhlhausen i Elsass, en livlig fabrikby,
som ikke blot er bekendt for fortrinligheden af sine vævede og tryk
kede töjer, men også for den videnskabelige sans, som gennemtrænger
dens hele fabrikvirksomhed, og’for den omsorg, som arbejdsherrerne
vise for deres arbejderes materielle og åndelige velvære. Her have
næmlig Scheurer-Kestner og Meunier udført en undersøgelse (refereret i
årgangene 1868 og 1869 af det tidsskrift, som byens industriforening
udgiver), som behandler stenkullenes forbrænding under dampkedler,
et arbejde, som næppe har sit sidestykke i den tekniske litteratur,
hvad enten man ser hen til den omfattende plan, som er lagt til grund
for samme, eller til den omhyggelige udførelse, som er bleven under
søgelsen til del, eller endelig til den samvirken mellem videnskab og
praxis, hvorom arbejdet giver et smukt vidnesbyrd. Her er blandt
andet for første gang stenkullenes brændværdi bestemt på exakt måde
ved forbrænding i kalorimeter efter samme fremgangsmåde, som franske
videnskabsmænd havde anvendt til bestemmelsen af varmeudviklingen
ved forbrænding af trækul og adskillige andre brændbare legemer, faste,
flydende og luftformige.
Forfatterne have i dette arbejde stillet sig den opgave at bestemme
ikke blot stenkullenes nyttevirkning (d. e., hvor stor en del af for
brændingsvarmen der kommer vandets opvarmning og fordampning til
gode) men også varmetabets fordeling efter dets forskellige årsager.
Udgangspunktet måtte være bestemmelsen af de anvendte stenkuls
brændværdi, og denne blev foretagen med en lille gennemsnitsprøve,
der med stor omhu blev udtagen af den store kulbunkc, som skulde
benyttes. Dernæst bestemtes mængden af vand, som ien given tid
fordampede i kedlen, idet man tog hensyn til altså bestemte vandets
og dampens temperatur samt dampens indhold af flydende vand, som
blev revet med under kogningen. Varmetabet har forskellige årsager.
Den varme, som går tabt med skorstensluften, skyldes dels dens höje
temperatur, dels dens indhold af brændbare bestanddele (kuldclc, brænd
bare luftarter), som have unddraget sig forbrændingen, dels den bundne
varme, som vanddampene i samme medføre. Disse data blev foruden
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
