Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Thomsen, Aug.: Om stenkullenes nyttevirkning under dampkedler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aug. Thomsen.
STENKULLENES NYTTEVIRKNING UNDER DAMPKEDLER.
tilsvarende punkt; spjældets stilling forandres da alt efter vejrliget, som
har betydelig indflydelse på trækket. Ved corniske kedler antager
Hagemann at 2,5 millimeter træk er passende, og at man skal brænde
10 pund kul i timen for hver kvadratfod af ristfladen, og at kullene
skulle ligge 3—4 tommer höjt på risten.
Ved at referere ”Nogle Fordampningsforsøg med Dampkjedler" (i
”Den tekniske Forenings Tidsskrift”, l:ste årgang, s. 14, København
1877—78) omtaler Hagemann, at en ikke anstrængt cornisk kedel ved
den hidtil almindelig anvendte fyring giver 7 pund damp pr. pund engelske
kul (med et træk, som ingenlunde er konstant, men gennemsnitlig
en 6—B millimeters vandsøjle), men at udbyttet ved en overanstrængt
kedel (som forbruger 19,7 pund kul pr. kvadratfod ristflade i timen med
et træk af over 10 millimeter) kan falde til næsten 5 pund. I to kedler
af dampskibskedel-konstruktiou (bestemte for St. Croix’s fælles-sukker
kogorier), som henstod übedækkede i det frie med åbne mandehuller,
fordampedes 8,7 og 9,0 pund vand pr. pund kul (med et kulforbrug pr.
kvadratfod ristflade af 9,5 og 13,3 pund kul); kulsyremængden varierede
mellem Bog 12!/2 procent, og kulilte fandtes ikke i røgen. De gav
altså et meget godt resultat. Ved de ovenfor refererede forsøg i
Elsass var udbyttet af damp en del större end det normale (7 pund)
hos os, blandt andet fordi dampkedlerne havde en forholdsvis större
ildpåvirkningsflade og fyringen foretoges omhyggeligere.
I det hele taget afhænger resultatet i höj grad af fyringsmåden,
altså af fyrbøderens dygtighed. Det er derfor med rette, at spørgs
målet om uddannelsen af fyrbødere og maskinister er blevet draget
frem ved en diskussion i den for nylig dannede ”Tekniske Forening”
i København (se denne forenings tidsskrift, l:stc årgang s. 11). Der
fremhæves her med rette den nytte, som de årlig i Elsass afholdte
konkurrence-fyringer mellem fabrikernes dygtigste fyrbødere have gjort.
I Danmark er altså spørgsmålet om en bedre benyttelse af kullene
under dampkedlerne blevet grebet praktisk an, og meget vil allerede
være vundet, når dampkedel-ejerne få öjet op for vigtigheden af dette
spørgsmål, der så stærkt berører fabrikernes økonomi. Tilbage står
dog at samle et större og mere udtømmende materiale, at tilvejebringe
en pålidelig bestemmelse af de anvendte stenkuls brændværdi og defini
tivt at fastsætte den fyringsmåde, som bedst egner sig for corniske
kedler og engelske kul, d. e. den kedelkonstruktion og det brændsel,
der i Danmark anvendes så godt som udelukkende.
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
