Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Literaturöfversikt - Storm, Joh.: Norsk literaturoversigt for 1877 og nærmest foregaaende aar - Nordisk filologi - Nyere sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
Mod den dansk-norske sprogbevægelse optræde maalstræverne meget po
lemisk. Formanden i ”det norske samlag”, student Arne Garborg, har ud
givet: Den ny-norske sprog- og nationalitets-bevægelse, et forsög paa en om
fattende redegjörelse, formet som polemiske sendebreve til raodstræverue,
Kristiania 1877. Bogen er et ikke uden talent skrevet indlæg for det ny
norske sprog; forfatteren ser sig dog ikke istand til at erklære det Aasenske
landsraaal for dette sprogs endelige form, men synes at mene, at der raaa
udkjæmpes en kamp imellem dialekterne, og at der ud af denne kamp tilsidst
vil fremgaa en sproglig norsk enhed. Vi skulle senere udforligere belyse
dette stridsskrift og den ny-norske sprogbevægelse.
Som en modgift mod de mange uefterrettelige paastande, der indeholdes
i hr Garborgs bog, kan tjene li. Lassens Afhandlinger til literaturhistorien,
Kristiania 1877. I flere af disse afhandlinger drager den aandrige forfatter
med vid og lune tilfelts med det usunde i maalstræverbevægelsen. De fleste
af disse afhandlinger have forhen været trykte; en af dem, ”Polemik om maal
strævet”, er rettet mod hr Garborg selv. Den sidste, ”Maalstrævere og folke
digtere”, er ikke för udgivet. Forfatteren belyser her det ufolkelige, kunst
lede, og lidet originale i de fleste raaalstræveres digtning. Imellem disse
sætter han Ivar Aasen höiest som den, der ”med sikkerhed har forstaaet at
gaa lige til grændsen af de stemninger, dette sprog raader over’”. Vi mene
dog, at Vinje i sine lykkeligste øieblikke har hævet sig til en langt höiere
flugt; men det er sandt, at Ivar Aasen er mere folkelig og mere harmonisk.
Den dansk-norske sprogbevægelse har en filologisk repræsentant i over
lærer K. Knudsen, forfatter af Den landsgyldige norske uttale, Kria.
1876. Korf. hylder det princip, at man skal skrive, som man naturlig og
almindelig taler i den dannede klasse i landet. Han skriver derfor gate for
gade, hite f, bide, hake f. hage, het f. hed, gröt f. gröd, ha have, la lade, ta
tage, dra drage. Hvis forf. heri havde været konsekvent, saa vilde hans
orthografi have havt filologisk interesse ved at fremstille sproget, som det
virkelig er. Men han beholder en mængde etymologiske bogstaver. Efter
det virkelige talesprog skulde hans titel have været skreven ”Den lansjyldie
norske uttalen”, thi saa siger man. Ligesaa vilde det konsekvente være at
skrive ve, me, ti, rie f. ved, med, tid, ride, tbi i daglig tale er d her stumt;
ligesaa daer f. dager (dage), go da go dag, vafferno(e) hvad for noget, möe
meget. Naar hr Knudsen derimod skriver vitenskap, saa er derved at erindre,
at sproget ikke endnu er kommet saa langt; i saadanne ”lærde” ord tale vi
efter bogen og sige virkelig videnskab, videnskabelig. Trods dette og en
mængde nylavede ord indeholder bogen mange gode bemærkninger. Ved sit
igjennem mange aar fortsatte ihærdige stræv for norskhed i tale og skrift
har Knudsen övet en stor og gavnlig indflydelse. Blandt andet har Björnson
navnlig med hensyn til retskrivningen staaet under stærk indvirkning af ham
og har skrevet l:ste udgave af ”Arne” væsentlig med Knudsens orthografi.
Vor fortjente skolemand overlærer Jakob Lokke har blandt flere for
træffelige skoleböger skrevet en, hvis betydning rækker ud over skolens om
raade, nemlig Engelske forfattere i udvalg, med biografiske indledninger og
oplysende anmærkninger, Kjöbenhavn 1875. 532 s. Der bydes her et rigt
udvalg af det bedste, den engelske literatur har at byde. De udforlige literatur
historiske indledninger og de med sjelden flid og grundighed skrevne anmærk
ninger, der optage over’ 100 tættrykte sider, gjöre bogen til et uundværligt
hjælpemiddel for et videnskabeligt studium af engelsk sprog og literatur.
Nyere sprog.
384
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
