Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1878 / 433 Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 5 - Schmidt, Karl: Tonehjulet af Poul la Cour

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tiltrækkes af E og H, så svinger M igen bort fra P, hvorved strömmen på
ny afbrydes, o. s. v. kort sagt: strömmen afbrydes og sluttes for
hver svingning af stemmegaflens grene. Er stemmegaflen da afstemt
således, at den f. ex. gör 250 svingninger i sekundet, så indser man,
at tråden N gennemløbes af en ström lige så mange gange i hvert
sekund. Men ikke nok hermed; tråden N gennemløbes ikke blot af
disse mange strömme i hvert sekund, men de følge tillige af den
grund med lige store tidsmellemrum efter hverandre, at
stemmegaflens svingninger allesammen foregå lige hurtig, eller ere ligetidige;
strömmene følge derved hverandre i samme takt som stemmegaflens
svingninger, eller de ere, som man siger, taktsatte. Deres takt
afhænger af stemmegaflens antal af svingninger i sekundet, ɔ: dens tone; la
Cour kalder derfor sådanne strömme elektriske toneströmme.

Fig. 2.

Nu tonehjulet selv. Dette består af et tandhjul A (fig. 2) af blødt
jærn, hvis axes nederste ende har sit leje i det bræt BCDE, som
tjæner til fodstykke for apparatet, medens
axens øverste ende understøttes af en
over hjulet anbragt böjle FG; derved
forhindres enhver vaklen af axen. Ved
siden af dette hjul er der anbragt en
elektromagnet M således, at dens ene
pol K kun er lidt fjærnet fra hjulet.
Sættes denne elektromagnet da således i
forbindelse med apparatet fig. 1, at dens
trådvinding kommer til at udgöre en del
af ledningen N, så gennemløbes
vindingen altså af de taktsatte strømme,
og derved kommer da polstykket K til
periodisk at udøve tiltrækninger på den
tand H af tonchjulet, der er den
nærmest, så ofte næmlig, som der løber
ström igennem M’s vindinger, eller
som vi vide så ofte, som
stemmegaflen svinger. Men herved bliver det
muligt at få tandhjulet til vedblivende at
løbe rundt, hvilket indses således.

Fig. 3.

Vi sætte på en eller anden måde hjulet i
omdrejning i den af pilene angivne retning, og antage
da, at midtlinjen af den tand, der netop bevæger sig
hen imod magnetens polstykke K, hvis midtlinje er
k (fig. 3), har stillingen Ah, hvor A er hjulets axe,
i det öjehlik K begynder at blive magnetisk; vi
antage tillige, at Ah kommer til at indtage stillingen
Ah′, i det öjeblik K’s magnetisme ophører; hvis da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>