Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - II. Nedreisen til Berlin, sammentræffet med Crelle og grundlæggelsen af en mathematisk journal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Brev til Holrnboe den 16de Januar 1826.
NIELS HENRIK ABEL.
En vis misstemning mod Gauss, umiddelbart fremkaldt hos ham
selv eller bibragt ham i de omgivelser, hvori han snart herefter skulde
komme, synes i ethvert fald tidligt, i det mindste under denne periode af
hans liv, at have sat sig fast hos Abel. Det er heller ikke urimeligt at
formode, at han har fölt sig saaret, hvad enten nu Gauss lidet
anende, hvad der skjulte sig under den maaske ufuldkomne form og
i de tilsyneladende übesindigt hoitstræbende forsög, mere eller mindre
direkte har forkastet hans berommelsesværdige arbeide, eller han med
taushed oversaa det som et ungdommeligt og umodent produkt.
Alt syntes saaledes at forene sig for paa en lykkelig maade at
forstyrre den oprindelige reiseplan: v. Schmidtens anbefaling at op
sögo i Berlin den fortræffelige Grelle; Gauss’ utilgjængelighed, eller
formodede utilgjængelighed, og maaske ikke mindst for Abel, der ikke
trivedes ved at være alene, det gode følgeskab for den videre reise
og samlivet med kamerater. Göttingen var det opgivne og bestemte
maal, mod hvilket han stilede; hvor navnlig Gauss, i fast alle retnin
ger af den mathematiske videnskab, udbredte sit store lærdomslys, og
hvor det fortræffeligste bibliothek vilde staa til raadighed. Dog alle
rede ved sin reises begyndelse bolede han af.
Atter og atter, ville vi se, stræber Abel didhen. Men ligesaa
ofte viger han tilbage; og han beskrev en kreds om den gamle
universitetsstad.
Strax ved ankomsten til Berlin opsögte Abel de tvende mathe
matikere Grelle og Dirksen. Sammenkomsten mellem den förste, den
fremmede gehciracraad, og den endnu uövede, forknytte stipendiat lod
ikke til at ville blive lovende. Længe varede det, för Abel kunde
gjöre ham forstaaelig, hvad egentlig hensigten var med hans besög,
og det syntes alt at skulle faa en ”bedrövelig ende”.*
Da fik han omsider mod, i det Grelle spurgte, hvad han allerede
havde læst i mathematiken, Eftcrat han havde nævnt et par af de fortrin
ligste mathematikeres skrifter, blev Grelle særdeles forekommende
mod ham ”og, som det lod til,” siger Ahel, ”virkelig glad”. Han
indlod sig nu i en vidtløftig samtale med ham om ”mange forskjellige
vanskelige sager, som endnu ikke vare afgjorte.” Abel anförte,
idet de derunder kom til at tale om de höiere ligningers theori, at
han havde bevist umuligheden af at oplöse dem af ste grad alminde
ligcn. Grelle svarede, at det kunde han dog ikke tro, derimod vilde
han strax opponere. Abel overleverede ham da et exemplar af sin
tidligere nævnte paa fransk affattede afhandling derom; men Grelle
sagde ham, at han ikke kunde indse grunden til flere af de deri
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
