Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Bjerknes, C. A.: Niels Henrik Abel - III. Holmboes ansættelse. Den norske koloni. Mörke stemninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIELS HENKIK ABEL.
synes om. Vær De min talsmand i saa henseende og undskyld mig
paa det bedste. Lev vel og hils ChariteT
Ved en forunderlig skjæbnens tilskikkelse kom Abel, sammen med
sine tvende reisefæller, til at logere sig ind i det samme hus, hvor
Hegel boede. Am Kupfergraben N:o 4 i nærheden af Spree var deres
adresse. Under dem var efter beretningerne en Ølsjap; i beletagen
residerede den tydske filosof. Abel omtaler dog ikke dette selv i
noget af sine breve til Hansteen eller Holmboe.
De to filosofer förte da her hver i sin retning sit arbeidsomme
bieliv. Abel snart stadigt og massevis laisende i de store kvarter, han
bragte hjem med sig fra bibliothekerne, hastigt gjennembladende deres
indhold og opdagende deduktionens skröbeligheder ; til andre tider
forsænket i sine ideer eller ufravendt sysselsat med at redigere. Oven
over ham en anden verden af tanker, med opbygning af omfattende
og dunkle systemer; men ingen forestilling rimeligvis om, hvilket jævn
byrdigt geni, som var der tilhuse.
Det var her, efter Boecks fortælling, at Abel engang havde sat
sig fast under eller kort forud for trykningen af en af hans af
handlinger for journalen. En uløselig vanskelighed var kommen ham
i veien og gjorde ham fortvivlet. Ikke usandsynligt var det hullet i
bevisførelsen til hans afhandling om ste grads ligningen, som han nu
paa dette sildige tidspunkt var bleven var. Maaske havde han dog
bedraget sig igjen, og det hele var et luftkastel!
En nat, da han havde ligget urolig og sövnlös og tænkt og tænkt,
kom det med et over ham: gaaden var gjættet. Han vakte i sin iver
Boeck op af hans fredelige sövn, for at fortælle ham om sit lykkelige
nattefund. Dog vilde han ikke fölge det karaeratslige raad at tænde
lys for at bringe de reddende tanker paa papiret.
Hvad der yderligere bestyrker formodningen om, at det var denne
vanskelighed, der frembragte forskrækkelsen, er foruden yttringer fra
Boeck, der pege hen i denne retning, fornemmelig den omstændighed,
at den nævnte afhandling allerede var den anden i rækken af de ved
dette tidspunkt publicerede arbeider, mens den nærmest forangaaende
eller de nærmest fölgende endnu ikke syntes at indeholde saa farlige
steder, der varigt kunne have sat en Abel fast.
Ikke udelukkende var dog Abel benvist til sit raatbematiske tanke
liv og sine dybtgaaende studier. Indenfor kolonien gik det ogsaa
muntert til med passiar og diskussioner. Da Tank var kommen til
for paa nordisk vis at spise julegrøden med sine landsmænd i Berlin,
tog diskussionerne snart et mere böit og filosofisk opsving. Tank,
siddende paa en stol midt paa gulvet, udviklende sine naturfilosofiske
ideer, raaaske afhentede fra Steffcns, som ban havde sögt op i Breslau,
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
