Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE MAALSTRÆV.
Laute den grundverschiedenen echten ei und ou näher geriickt hatte,
eine hauptsächliche Bolle spielt.” Dette, at det tydske Sprog er öster
rigsk-saxisk, kan tages til Indtægt for det Aaseuske Landsmaal, der
er bergensk-søndmørsk. Ligesom det Østerrigsk-saxiske trængte ind
over hele Tydskland, saaledes kan det bergensk-søndmørske forlange
at trænge ind over hele Norge. Men se, om det hjælper noget! Der
er den store Forskjel, at det tydske Sprog har gjort sig selv, medens
det norske Landsmaal er skabt af én Mand. Det tydske Skriftsprog
forudsætter et tydskt officielt og traditionelt Talesprog. Det tydske
Skriftsprog er ingen enkelt Dialekt, heller ikke nogen filologisk Normal
form af Dialekterne, overhovedet ikke grundet paa Folkesproget. ”Die
wirkliche Volkssprache eines deutschen Stammes”, siger Schleicher,
”hatte es dahin nimraer und nimmer bringen köunen ; jeder andere
Stamm wlirde sich geweigert haben, von seiner Mundart zu Gunsten
der eines Bruderstammcs abzugehen, und Zersplitterung wäre sclbst
in der Sprache unseres deutschen Vatcrlandes eingetreteu. Das aber,
was keinom Stamme angehört, und nur das kan allen gemeinsam sein,
olme Eifersucht, olme Neid zu erregen.”
I Sammenhæng hermed kan anføres, hvad den første og største af
alle Gerrnanister siger om det norske Maalstræv, noget, som han frem
for andre Tydsker raaatte være istand til at hedømme. I et Brev til
Asbjørnsen 1 af 29 Aug. 1859 siger Jacob G rim in:
”Durch rcisende empfieug ich klatter, die sich in neunorwegischer
sprache, die auf die alte zurucksteuern will, versucht hahen, namentlich
eine zu Bergen gedruckte Ny Hungrvehja -, es wird mlihe kosten der
gleichen wolgemeinte dingo einzufilhren. Wir in Deutschland achten und
hegen alle unsere mundarten, fuhlen aber die nothweudigkeit ihnen
eine geistig veredelte schriftsprache aufzusetzen, wenn auch einzelne
liebliche vorzlige dabei untergehen. gewiss wlirde auch der Scandiua
vismus gefördert werden, wenn statt der sehwedischen und dänischen
sprache nur eine sich ausbilden könnte, und nun will man noch eine
dritte dazu sehaffen! fur das alterthumliche element ist ja ohnehin
schon in Island gesorgt. Was denken denn leute wic Aasen davon?”
Ikke ganske uden Grund kunde Maalstrævet ogsaa anføre det
italienske Sprog til sit Forsvar. Skjønt det italienske Skriftsprog,
som vi have seet, ikke er dannet ”ud af alle Dialekterne”, har det altid
havt et vist kunstigt. Præg, hvilket er udtrykt i den bekjendte Ytring
af Ilgo Foscolo: "L’italiana e lingua letteraria, fu scritta sernpre e non
mai parlata ”Den Kunst, som i alle Sprog er nødvendig,” siger han
videre i sin Afhandling over Boccaccio, ”falder Italienerne overordentlig
1 Forstmester Asbjørnsen, som selv tidligere har offentliggjort denne Udtalelse, har
velvillig tilladt mig at tage en Afskrift af Originalen. Jeg har ladet Grimms eien
dommelige Orthografi. uforandret.
2 Af J. Prahl, skrevet i et Sprog, som er næsten oldnorsk, saa at Vinje selv havde
ondt for at forstaa det.
531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
