Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Storm, Joh.: Det norske Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
ske undtagelsesvis bruger han sjeldne eller übrugelige Former, som for
fængt for faafængt (Hærmændene paa Helgeland); med Vold og Sned
f. Snedighed (sammesteds). Enkelte Suecismer findes: forskingre (Brand)
förskingra; gr, en Brottsling, en traakig Moralist (Peer Gynt).
Rummet tillader ikke at omhandle hver enkelt af de nyere norske
Forfattere. Bevægelsen gaar langsomt, men sikkert fremad i Retning
af Norskhed. De norske Forfattere kunne ikke, om de nok saa gjerne
vilde, skrive som de Danske. Endog vore mest ”danske” Forfattere,
som A. Munch, kunne ikke undlade at bruge norske Ord som Lang
færd og vanvyrde. En norsk Avisartikel maa i Regelen undergaa Ret
telser i hver Linje for at blive godkjendt af de Danske som korrekt.
Danske Sprogforskere have godkjendt og forudsagt den norske Sprog
bevægelse. ”Norges Adskillelse fra Danmark”, siger N. M. Petersen,
”maatte nødvendig medføre Udviklingen af et særeget norsk Skriftsprog,
og det viser sig ogsaa allerede nu efter saa kort Tids Forløb. Men
om det ikke allerede var der, saa maatte det komme. Inden et halvt
Aarhundrede vil Erfaringen tilfulde have godtgjort det: det norske Skrift
sprog vil uddanne sig af norske Elementer, og vil da skille sig fra det,
som vi nu kalde dansk” 1 . Det dansk-norske Sprog erkjendes nu af de
Danske for at være mere end en Provinsdialekt. I en dansk Anmel
delse 2 af Bjørnsons ”Synnøve Solbakken” heder det: ”Ikke blot Replik
kerne, men ogsaa den øvrige Naturskildring er saaledes gjennemvævet
med lokale Udtryk, at Sproget allerede af den Grund forekommer en
Dansk som halv fremmed. Og ere vi Danske ved nogen Bog bievne
alvorlig paamindede om, at det norske Sprog ikke er en Provins
dialekt af det danske, da er det ved denne; thi ikke blot fore
kommer der aldeles fremmede Ord og Benævnelser, men helt forskjellige
og med det Svenske mere beslægtede Konstruktioner og Ordføininger”.
I en dansk Anmeldelse 3 af Ibsens ”Gildet paa Solhaug” heder det:
”Sproget er ædelt og smukt, og indeholder det ogsaa for danske Til
skuere noget fremmedartet, saa er Norskheden dog langtfra som hos
B. Bjørnson; det er ikke noget, som Tiver i Halsen’, men der er
kun saa meget deraf, at en vis fædrelandsk Tone vedligeholdes, og at
Udtrykket faar den tilbørlige Kraft og Fylde”.
Selv de Forfattere, som hos os holdes for at skrive det reneste
Dansk, gjøre i Danmark et fremmedartet Indtryk. Knudsen 4 fortæller,
at ”en Udgiver af en Læsebog i Modersrnaalet i Danmark blev spurgt,
om han ikke vilde optage noget af Welhavcn; han svarede, at Wel
haven var übrugelig; Børnene vilde ikke kunne forstaa hans Norsk.
Samme Dom skal have overgaaet A. Munch”.
1 Cit. af Knudsen, Er Norsk dut samme som Dansk S. 151. Denne oftere af mig
citerede Bog giver de bedste Oplysninger om Forholdet imellem Dansk og Dansk-norsk.
Den udkom som Program for Kristiania Kathedralskole 1862.
2 Knudsen, sammesteds S. 156.
3 Sammesteds S. 149.
4 Sammesteds S. 148.
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
