Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 6 - Literaturöfversikt - Holm, E.: Malmström., C. G.: Sveriges politiska historia från K. Carl XII:s död till statshvälfningen 1772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
har tillige haft et klart blik for, at, hvor uundværlig end denne sidste del af
utrykte kilder er til at give oplysning om det hele diplomatiske rænkespil,
der blev drevet, og hvor vigtige oplysninger de end give om partiforhold
og stemninger i Sverige, så er det dog såre tit meget farvede glas, hvorigen
nem en diplomat iagttager udviklingen i et fremmed land, særlig under for
hold som dem, der dengang herskede i Sverige. Og hvor tit har det ikke
været tomme rygter og løs snak, som diplomaterne have bragt til torvs i
deres depescher! Ikke mindre har forfatteren åbenbart været på sin post
imod alt for let at følge meddelelser i memoirer fra hin tid, og han har ved
forskellige kritiske bemærkninger givet gode vink om, hvor forsigtig histori
keren må være overfor, hvad der fortælles i slige skrifter, selv af personlig
heder, der måtte gælde for at vide bedst besked om, hvad der var foregået.
(Man gennemlæse således fremstillingen i 4:de del om den fejlslåede sammen
sværgelse imod forfatningen 1756, navnlig noten s. 227).
Det er dette dobbelte indtryk af grundighed og kritisk samvittigheds
fuldhed, der gör, at man med en følelse af tryghed følger forfatteren, så meget
mere, som han er rolig, lidenskabsløs i sin hele fremstilling. Ikke mindre
udmærke hans domme sig ved upartiskhed og retfærdighedsfølelse, og man
møder tit træffende bemærkninger. Stoffet er klart lagt til rette, så at man
tydelig kan følge udviklingen; og det må her erindres, hvor vanskelig en
opgave det er at give læseren en sikker tråd gennem de tit særdeles indvik
lede rigsdagsforhandlinger og intriger, end sige at fremstille de i höjeste grad
forviklede pengeforhold, der på grund af den svenske banks stilling som stats
institution idelig spille en så stor rolle under frihedstidens politiske kampe.
Hvor rolig forfatterens tone end er, føler man dog hans harme over parti
uvæsenet og det lave i de rænker, der blev spillede. Hist og her forekom
mer det anmælderen, som om forfatteren har fæstet opmærksomheden så
stærkt på at udfinde kendsgerningerne og deres sammenhæng, at han i sam
menligning dermed har vraget at give sit historiske billede stærke farver ved
en udførligere karakteristik af personlighederne og ved at lade lidenskaberne
træde frem gennem uddrag af flyveskrifter og de optrædende personligheders
egne udtalelser. Om end sådanne træk ingenlunde fattes, forekommer det
anmælderen, at det vilde have været til gavn for det hele billede af tiden,
om der var medtaget mere deraf. (Se f. ex.: 11. 127, og Yl. 53). Det
kan undertiden hænde, at forfatteren henviser til andre skrifter, hvor han
siger, at man kan læse interessante detailler; men hvorfor må man ikke få dem
hos ham selv på det sted, hvor de netop kunne göre god virkning? Således
har han I. 305 henvist til, at der i ”A. B. Horn’s lefnad” findes en sand
dru skildring af et heftigt optrin, som havde fundet sted imellem Kong Fre
drik og den ældre Tessin; men han fortæller selv intet om dette optrin.
(Jvfr. 11. 239 og 253, hvor han på en lignende måde nöjes med at henvise
til Tengberg’s skrift om krigen 1741—43).
Hvor der er givet en så grundig revision af et tidsrums historie, som
den, professor Malmström har gennemført, er det en selvfølge, at der ikke
blot er fremdraget meget nyt, og at punkter, der trængte til opklaring, ere
komne til at foreligge i detail, men at der også er kommet mangen vigtig
berigtigelse af ældre synsmåder. For at tage et par exerapler, så havde for
fatteren allerede i første bind meddelt meget nyt både til opfattelsen af
kampen imod de russiske plyndringstog 1719 og 1720, af regeringens ledelse
af fredsunderhandlingerne efter den store nordiske krigs ende, og af de for
hold og forhandlinger, der førte til Sveriges optagelse i den hannoverske
alliance. Nærmere ligger det imidlertid nu at henlede opmærksomheden på,
at der også er fremkommet interessante træk i det 6:te bind, som slutter
586
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
