Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPÖRGSM&LET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
Vilde man spörge mig, om jeg kender noget middel, som kunde
bæve dette misforhold mellem publikum og filosofien, må jeg oprigtig
svare nej; og jeg tror ikke, at noget sådant middel gives eller kan
gives. Hvorfor jeg tror dette, skal jeg nu forsøge at begrunde. Vilde
man et öjeblik personificere videnskaberne, kunde man sige, at
de have deres arbejdsdragt og deres höjtidsdragt. Når videnskaben
ifører sig sin arbejdsdragt, finder man den i laboratoriet, og det vilde
sikkert ikke behage publikum, om det dér gjorde dens bekendtskab.
I laboratoriet er videnskaben som en forretningsmand punktlig og
nöjeseende, lægger vægt på detaillen, holder vågent öje med præ
misser og slutninger, og er aldeles ikke »velvillig)’ i henseende til ind
rømmelser. Dersom publikum traf fysikeren, eller kemikeren, eller
botanikeren, som bar gjort sig så yndet ved sine søndags-forelæsninger,
i laboratoriet, vilde det næppe kende manden igen. Det vilde føle
sig frastødt af de strænge analyser, de vidtløftige formler, de übarm
bjærtige beviser og det overvældende bukommelsesstof, og få en ned
slående forestilling om. at botanik er noget andet end at sysle med
latinske blomsternavne og at ordne et smukt herbarium, at astronomi
er noget andet end at studere stjærnebilleder og se på Jupiter’s måner.
På samme måde i filosofien. Også den bar sin arbejdsdragt og
sit laboratorium; og skulde publikum være med ved logikens under
søgelser om slutning og bevis, eller ved erkendelseslærens årsags
problem, eller ved psykologiens analyser af forholdet mellem sjæl og
legeme, vilde det hurtig betakke sig. Var det måske mødt med en
smule sympatbi, vilde den snart fordampe.
Når videnskaben derimod forlader laboratoriet og træder frem
for publikum, ifører den sig höjtidsdragten og er yderst forekommende.
Alt er i forvejen lagt til rette, at forestillingen kan løbe heldig af;
ti nu kommer det ikke blot an på at belære, men også på at behage.
Det i sig selv vanskelige göres let og gennemsigtigt og får forøget
tiltrækning ved dcf ledsagende apparat: udstoppede fugle, elektriscr
maskiner og interessante experimenter. Foredraget er redigeret in
usum delphini: videnskaben udbredes blandt folket.
Naturligvis, siger man; men hvorfor ikke altid anvende denne
methode? Hvorfor ikke også i laboratoriet forvandle det strænge og
nöjeseende til behagelig underholdning? Hvorfor ikke redigere samt
lige videnskaber in nsum delphinif Man kunde med samme grund
sige: Hvorfor ikke forvandle maler- og billedhuggerkunst til en per
manent udstillingfog musiken til en evig koncert? Hvorfor ikke?
Fordi videnskab og kunst ikke vokse på træerne, men kræve et langt
og byrdefuldt arbejde, inden de kunne göres tilgængelige for publikum.
Det publikum, som lader sig underholde af kunstnere og videnskabs
mænd, aner i reglen intet om, hvad her er gået forud. Hvorledes
musikeren liar måttet overvinde en lang række vanskeligheder, inden
613
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
