Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
BIDRAG TIL SPØRGSMÅLET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
objektive side, når der spörges om, med hvilken ret vi forudsætte,
at naturens løb virkelig er ensformigt, medens erfaringsprocessen foregår.
I den lærde republik bliver da filosofien et fællesorgan
for de empiriske videnskaber (vi underforstå: for alle viden
skaber) både i henseende til erkendelsens forudsætninger
og resultater.
Som den filosofiske erkendelse er uundværlig for den empiriske,
gælder også det omvendte. En filosofisk bestræbelse, som i vore dage
holder sig fjærnt fra eller endog anser fysikernes forskninger for under
ordnede eller overflødige ved undersøgelsen af de höj este spörgsmål,
kan vel gennem almenbetragtninger udtale sig om tingene og tilfreds
stille kredsen af dannede; men i filosofiens videnskabelige undersøgelser
vil den abstrakte begrebs-filosofi i vore dage sikkert næppe formå at
fremme forhandlingerne. Det tör vistnok antages, at denne sandhed er
så almindelig anerkendt, at en yderligere begrundelse er overflødig.
Men kunne nu fagvidenskabens resultater på intet punkt siges at ud
tomme eller afslutte erkendelsen, og må det indrömmes, at de kun ere
foreløbige stationer på erkendelsens vej, så at der i videnskabens tempel
er höj ere til taget og dybere til grunden, end fagmændene undertiden
ere tilbøjelige til at indrömme, så mælder sig det spörgsmål: hvor hen
vi komme, når vi prøve på at forlænge synslinjerne hinsides erfar
ingens grænser. Dette spörgsmål ville vi forsøge at besvare i det
følgende og sidste afsnit.
Filosofien og filosoferne. Under den store mangfoldighed af
systemer og methoder, som efterhånden have gjort sig gældende i filo
sofien, løber der to indbyrdes modsatte hovedretninger, som dele denne
mangfoldighed mellem sig og sondre filosoferne, trods deres øvrige lig
hed eller forskel, i to store lejre. Man betegner efter Kants tid disse
hovedmodsætninger som den kritiske og den spekulative filosofi.
Skönt de ikke forekomme exklusivt eller i absolut rene former, lader
dog modsætningen sig bestemt angive. Vi have i det foregående haft
lejlighed til at omtale disse retninger under filosofiens forhandlinger
med fagvidenskaberne. Vi møde dem atter her ved spørgsmålet om
filosofernes forhold til filosofien.
Den kritiske filosofi tager sit udgangspunkt i undersøgelsen af
vor egen erkendelsesævne, af dens udgangspunkt og grænser. För end
der endnu kan blive tale om at begribe tingene, må vi nöje kende
det organ, vi bruge for at nå denne begriben. Uden indsigt i dette
organs ejendommelige natur udsætte vi os næmlig for at forveksle
hvad der tilkommer tingene og hvad der skyldes vor medvirken, hvor-
627
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
