Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
At nu den spekulative filosofi gennemgående har en sær forkær
lighed for at opstille filosofiske systemer, ligger i dens udgangspunkt.
Ved at begynde med en idéform mener den at have et med den hele
tilværelse kongruerende grundbegreb, et verdensbillede in ovo. Hermed
er fordringen til et system given.
Men hvorfra får nu den spekulative filosof denne idéforra eller
dette verdensbillede? Han får det fra sin egen skabende fantasi.
»Systemerne» anbefale sig ganske vist ved en tilsyneladende objektivitet,
og vidste man ikke bedre, kunde man fristes til at antage, at en del
af filosoferne havde været med ved verdens skabelse. Plato lod sanse
verdenen opstå af det absolut værende (ideerne) og det absolut ikke
værende (den Platoniske materie); Ny-Platonikerne gik tilbage til en
transscendent guddom, hvoraf verden udströmmer gennem en række
underordnede væsener, og satte denne guddom både hinsides tænken
og hinsides væren; Descartes konstruerede verden ud af en tænkende
og en udstrakt substans; Schelling begyndte med indifferensen af ånd
og natur, Hegel med den rene væren, altsaramen geniale aperpuer,
som ere brugelige for digtere, men som for den videnskabelige erkend
else ikke give den ringeste garanti. Nu er det ikke for meget for
langt, når man ved begyndelsen af en videnskabelig undersøgelse for
langer en klar og bestemt redogörelse for betydningen af de forudsæt
ninger, hvorpå der skal bygges videre; men hvem er i stand til at
forbinde nogen klar og bestemt tanke med forestillingen om indiffer
ensen af ånd og natur, eller med den rene væren, eller med hvilket
som helst af de grundbegreber, hvorpå spekulative systemer ere
byggede? Givet er en plan triangel. Hvad følger? Et system af
sætninger, vel begrundede og åbne for den skarpeste kritik. Givet
er den rene væren. Hvad følger? Ingen er i stand til at sige det,
fordi ingen kan forbinde anden forestilling hermed, end de tre ord
selv. Yil nogen vide mere herom, må han henvende sig til Hegel,
som er den eneste, der ejer hemmeligheden; men det er dog vel ikke
meningen med videnskab, at den skal søges ved den pythiske trefod.
Den moderne spekulation tror sig retfærdiggjort, fordi den har
kritiseret Schelling og Hegel; men i realiteten befinder den sig inden
for det samme standpunkt. Der foregår indenfor spekulationen i vore
dage en lignende proces som den, der i naturen er bleven kaldet for
mumning. Spekulationen søger stundum at anlægge en forklædning,
hvorved den antager en vis lighed med det videnskabelige medium,
hvoraf den er omgiven. Den optager nu og da formler fra mathema
tiken, sætninger fra fysik, kemi, botanik, zoologi og fysiologi, og derpå
filosoferer den i anledning af alle disse sager. For den uindviede kan
dette måske tage sig overmåde dybsindigt ud; men den indviede, det
vil sige matbematikeren, benegter bestemt, at ban får mere at vide,
end ban i forvejen vidste, om tallets eller rummets natur og egen-
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
