Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL SPÖRGSMALET OM FILOSOFIENS BETYDNING OG VÆRD.
igennem, trods alle beregninger; den ånd, som ånder, hvor hen den
vil. Eller når vi se geniet på scenen, er det så blot en virkelig
gørelse af videnskabelige begreber? Når skuespilleren har taget sit
publikum, når lunet spiller og huset ryster af latter, er det så noget
som ilt og brint eller sinus og kosinus, som her fornemmelig må tages
i betragtning; og bliver man ikke selv en komiker, men af et andet
slags, når man her vedblivende trøster sig med et »at», men mangler
alle anvisninger på et »hvorledes»?
Hækken er uendelig. Vi behøve blot at mindes »Macbeth»,
Goethe’s »Faust», Dante’s møde med Beatrice, den sixtinske Madonna
eller Beethoven’s cis-mol sonate og vi se ind i et rige af muligheder,
som vort nuværende videnskabsbegreb hverken rummer eller har ud
sigt til nogen sinde at rumme. Vi træde her ind iet skönhedens vid
underland, hvor videnskabens røster forstumme. Det sprog, som tales
her, har aldrig lydt i videnskaben, og dog forstå vi det uden vanske
lighed. Det kommer deraf, at her tales om det, som rører sig i
gemyttets grund: om det, vi ere; ikke om det, vi vide. Her føle vi
vort slægtskab med tilværelsens ophav, her strömme livets kilder.
Og gå vi fra digterne og kunstnerne til de spekulative filosofer, så gen
finde vi det samme. Hvem kan læse Plato’s »Symposion» uden at blive
sympathetisk bevæget, uden at føle sig greben af den eros, hvorom
han taler så meget? Hvem mindes ikke sådanne steder hos Schelling,
hvor han ligesom hæver sig over rum og tid og udtaler menneske
åndens dybeste anelser?
Men hvor cre vi nu komne lien? Midt ind i spekulationen;
ti digteren og kunstneren høre lige så fuldt som Plato og Schelling
hjemme i dette element. Spekulation, har en tænker sagt, er en spej
den efter muligheder. Det er træffende sagt. Vort liv føre vi på
sådanne muligheder og komme næppe nogen sinde ud derover. Vi
have således bestandig spekulationen behov, og må være dem taknem
melige, som forsøge på den store opgave at fortolke livets mulig
heder. Ingen sinde har det derfor været min hensigt at underkende
spekulationens betydning og værd, så længe den blot holder sig inden
for de grænser, hvor den hører hjemme; men det er netop disse
grænser, den i filosofien har villet overskride. Fra fagvidenskaberne
er den for længst bortvist, i filosofien er den i færd med at blive det.
Vil filosofien hævde den betydning i videnskabernes samfund, som
med rette tilkommer den, må dens repræsentanter opgive alle fordringer
om en aparte höjere viden, og stille sig under den kontrol, som er
nødvendig, hvor tilliden og den gensidige agtelse skulle bevares.
647
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
