Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FILOSOFIEN I SVERIG.
AP HARALD HÖFFDING.
1. Axel Nyblæus: Den filosofiska forskningen i Sverige från slutet af adertonde
århundradet, framställd i sitt sammanhang med filosofiens allmänna utveckling. Första
delen. I. Lund 1873. 11. Lund 1875.
2. Axel Byblcevs: Trenne filosofiska uppsatser. Ny upplaga. Lund 1878.
3. Samuel Grubbe: Filosofiska skrifter i urval. Utgifna af Axel Nyblæus. I—II.
Praktiska filosofiens historia. Lund 1876—77.
4. Christopher Jacob Boström: Om religionens, vishetens och dygdens begrepp
samt deras förhållande till hvarandra. Öfversättning [fra latin] af L. Bygden.
Upsala 1874.
5. Waldemar Bons: Om Boströmianismen. Kristiania 1874.
6. E—f—t: Granskning af kandidaten Waldemar Dons’ framställning af den
Boströmska filosofien. Upsala 1875.
Man har forsøgt at fremstille filosofiens historie som en sammen
hængende kæde af tankeringe, af hvilke den ene griber ind i den
anden. Ja, Hegel mente endog at kunne påvise, at tænkningens hi
storiske udvikling nöje svarer til begrebernes plads i det logiske
system og fulgte dettes love. Selv om man anser dette for en vil
kårlig hypothese, der kun kan gennemføres ved at göre vold på den
virkelige historie, selv om man har indset, at det er meget for
skellige love, der gælde i logiken og i historien, er man dog endnu
tilböjelig til at opfatte filosofiens udvikling således, at den ene filosof
tager fat, hvor den anden har sluppet. Den störste filosof bliver da,
som Stuart Mili har sagt, den, der bedst har studeret sin forgænger.
Det kan nu ikke nægtes, at filosofiens historie frembyder exemplcr
nok på en sådan jævnt fremskridende udvikling, navnlig indenfor
hver enkelt af de store hovedretninger. Når et indholdsrigt løsen
er givet, når en ny hane er brudt, har tænkningen foreløbig nok at
göre med at løbe linen ud, udtomme de muligheder, som den nye
retning frembyder. Men nu selve de tænkere, der give løsenet og
indlede de nye perioder? De have ingen forgængere haft at studere
og må altså have fået deres impulser fra kilder, der ligge udenfor
den historisk udviklede filosofi. Det er netop det ejendommelige for
geniet, at det ser nye muligheder og ikke lader sig nöje med at
drage slutninger ud fra overleverede principer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
