Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879. 6
LITER ATURÖFVERSIKT.
styrtede sammen, naar man vedblev Gang efter Gang at udsætte den for den
samme eller endog en mindre Belastning. Paa denne sidste Maade belastes
imidlertid i Virkeligheden vore Konstruktioner; en Bro f. Ex. kommer maa
ske aldrig til at udsættes for den Maximalbelastning, som den efter Bereg
ningen, med en given Sikkerhed, skal kunne udholde, men den ud
sættes dagligt flere Gange for en langt mindre Belastning; det bliver derfor
af den störste Betydning at undersøge, hvor mange Gange Materialet tör
udsættes for en Belastning af en vis Størrelse uden at briste.
Man er da dels gjennem.Experimenter og dels gjennem theoretiske Be
tragtninger kommen til Eesultater, der har det fuldeste Krav paa enhver
Konstruktörs Opmærksomhed.
Forfatteren omtaler först udförligt de af Wöhler, Bauschinger, Kirkaldy,
Styffe m. fl. anstillede Experimenter, der omfatte Undersøgelse af Materialets
Bæreevne med særligt Hensyn til dets Tilvirkningsmaade, og da specielt
Smedejernets og Staalets, til de forskjellige Temperaturers Indflydelse og til
Materialets kemiske Sammensætning, navnlig hvad Indblandingen af fremmede
Bestanddele angaar.
Dernæst behandles de af Launhardt og Weirauch opstillede Theorier;
Forfatteren udvikler de Formler, der i Tilslutning til den nye Betraguingst
raaade angive den tilladelige Belastning pr. Fladeenhed, gjenneragaar sær
skilt de forskjellige Slags Paakjendinger og viser tilsidst Theoriernes prakti
ske Anvendelse gjennem Udregning af endel Exerapler.
Det vilde före os for vidt at indlade os paa en nærmere Indgaaen i
disse Experimenters og Theoriers Detaljer; deres Betydning og Rækkevidde
tör for Læseren stilles i det klareste Lys ved at anföre fölgende Ord fra Af
handlingen selv:
»Undersøge vi f. Ex. Forholdet med Smedejern, saa vide vi, at den tilla
delige Belastning med omtrent odobbelt .Sikkerhed efter den gamle Bereg
ningsmaade antages til 700 Kilogr. pr Kvadr.om, medens efter de her ud
viklede Formler og med samme Sikkerhed den tilladelige Belastning varierer
mellem 350 og 1170 Kilogram. Det gunstigste Tilfælde indtræffer ved en
forherskende permanent Belastning, Middelværdierne ved Afvexling mellem
en spændingslos. Tilstand og Dragning alene eller Tryk alene, og endelig det
ugunstigste Tilfælde ved vcxlende ligestore Paakjendinger af Dragning og
Tryk. Man indser heraf, hvilken ulige Grad af Sikkerhed, der ligger i de
forskjellige Konstruktionsdele af vore Broer og Tage, som ere beregnede efter
den hidindtil brugelige Maade. Eftersom en og samme Sikkerhedskoefficient
antages for den hele Konstruktion, bliver det jo klart, at et unödigt Slöseri
med Material tinder Sted for visse Konstruktionsdeles Vedkommende, medens
paa andre Steder altfor knappe Dimensioner blive anvendte; thi det nytter jo
Intet at antage den tilladelige Belastning til 700 Kilogram pr Kvadrat.cm.
for Konstruktionsdele, hvor Paakjendinger fra 700 til 1170 Kilogr. kunne
tillades, naar man paa samme Tid anser 700 Kilogr. for en tilladelig Belast
ning paa de Steder, hvor den ikke burde overskride 350 Kilogram.
Forekommer ved en Bro- eller Tagkonstruktion blot en eneste Stræver,
der er udsat for omtrent lige store dragende og trykkende Kræfter, saa er
Sikkerheden i denne Konstruktion blot Halvdelen af, hvad man hidindtil har
antaget; og Alt taler for at forstærke saadanne svage Partier og saaledes for
höie Sikkerdeden for den hele Konstruktions Vedkommende».
Mod disse Bemærkningers Rigtighed kan der neppe reises nogen hold
bar Indvending; det er overraskende og skikket til at vække Opmærksomhed
inden den tekniske Verden, men dog berettiget, naar Forfatteren paastaar, at
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
