- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1879 /
99

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM LIVSFORSIKRINGSVÆSENET.
Man kan stole lige så sikkert på, at tilfældighederne ville udjævnes i
de store mængder, som man kan stole på, at en stærk regn vil for
dele sine dråber jævnt over det terræn, hvor den falder, nagtet man
ikke kan forudsige noget som helst om, på hvilke punkter de enkelte
dråber ville slå ned, så længe de kun falde sparsomt og spredt.
I den regelmæssighed, der ytrer sig i dødsfaldene, når der iagt
tages tilstrækkelig mange, ligger muligheden for livsforsikrings-insti
tuters virksomhed.
Det er livsforsikrings-anstalternes opgave at påtage sig betalinger,
der på en eller anden måde afhænge af liv og død. Dersom f. ex.
den mand, der kan spare noget sammen, vil være sikker på, at der
ved hans død er en bestemt sum til stede, er det en livsforsikrings
anstalt, han skal tage til hjælp. Anstalten vil mod at få årlig så og
så meget af ham, så længe han lever, forpligte sig til at betale en
vis sum ved hans død, ligegyldigt om denne indtræffer för eller senere.
Det usikre, der er i hans opsparen, fordi han ikke véd, hvor længe
han lever, kastes således fuldstændig fra ham over på anstalten. Han
er forsikret, og anstalten bærer risikoen. Det er lykkedes ham at
forvandle den af hans livs varighed afhængige værdi til en sikker
kapital. Anstalten har på sin side indgået en hasard-kontrakt, men
den er i kraft af loven om tilfældighedernes udjævning i mængden i
stand til at göre det uden hasard, hvis den er rigtig organiseret og
har tilstrækkelig mange interessenter. Hvad anstalten måske taber
på den ene interessent, fordi han dør tidlig, vinder den på den anden,
der dør senere. Den giver ikke interessenten nogen gave, men den
indretter sig således, at den i det hele af alle deltagerne får så meget,
at den kan præstere, hvad den lover. Den fordeler så at sige den
ulige kapital, som den kortere eller længere levetid, de enkelte in
teressenter have tilbage, repræsenterer. Den, der i denne forstand hai
en större kapital, end han efter sin alder har grund til at vænte, af
giver noget af den til en anden, som har for lidt. Livsforsikring er
til en vis grad af socialistisk natur; men den socialisme, som udtaler
sig derigennem, har det fortrin fremfor al anden, at dens nytte er
uomtvistet.
Den art af forsikring, hvorpå vi nys gav et exempel, den, i
følge hvilken livsforsikringsiustitutet påtager sig at udrede en forud
fastsat sum ved interessentens død, er den, der specielt går under
uavnet ”livsforsikring”. Anstalterne tilstede tegning af denne for
sikring enten således, at summen skal udbetales, når som helst den
forsikrede dør dette er den sædvanlige ”livsvarige livsforsikring” —,
eller således, at den kun skal betales, hvis han dør inden et vist åremål
(den ophørende eller ”korte” livsforsikring), og endelig under forskellige
andre vilkår. Betingelsen for, at summen er forfalden til udbetaling,
er ved den egenlige livsforsikring altså den, at den forsikrede er
99

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:14:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1879/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free