Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM LIVSFORSIKRINGSVÆSENET.
år blive höjere med alderen. Var det fra første færd bestemt, at en
hver interessent årlig skulde have ret til at forny kontrakten, vilde
han hos institutet være forsikret således, at dette skulde udbetale 100
kroner ved hans død, hvad enten denne indtraf tidligere ellersenere;
og han vilde altså eje, hvad der ovenfor er forklaret at være en livs
forsikring på 100 kroner. Det årlige stigende indskud, han skulde
betale, vilde være afpasset således, at det netop ”dækkede risikoen”,
d. v. s. at institutet, hvis dødsfaldene nøjagtig kom til at svare til de
benyttede dødelighedserfaringer, hvert år vilde opbruge interessenter
nes kontingent til udbetalinger. Det bör bemærkes, at de efterlevende
interessenter således ikke på noget tidspunkt vilde have krav på at
få nogen del af de gjorte indskud tilbage.
Disse vilkår for en livsforsikring vilde i rent theoretisk forstand
være de simplest midige, men praktisk vilde de stigende indskud volde
ulemper. Man lader derfor interessenterne i livsforsikringsanstalterne
afgöre, hvad de skulle betale, enten ved lige store årlige indskud
(præmier) eller ved indskud én gang for alle. (Det er en meget alminde
lig misforståelse, at man beregner störreisen heraf ved hjælp af den
levetid, et individ af den pågældende alder gennemsnitlig har tilbage.
Man kan ikke gå denne vej, men må i hvert enkelt tilfælde regne efter,
hvorledes et stort antal individer bortdø. Man finder deraf, hvilke
udbetalinger anstalten vilde få, hvis alle interessenter vare lige stil
lede med den, der skal forsikres; hvoraf atter findes, hvad hver enkelt
i så fald måtte indbetale. Når de enkelte satser bestemmes på dette
grundlag, udjævnes tab og vinding, selv om alle interessenterne i
anstalten virkelig ere af forskellig alder og have forskellige forsik
ringer. Det vilde dog føre for vidt her at komme nærmere ind på
disse forhold).
i Når en interessent, for til enhver tid at dække anstaltens risiko
ved hans forsikring, skulde betale stigende indskud, og man i stedet
derfor lader ham betale en dermed lige gældende præmie, må denne
selvfølgelig en tidlang være större end de stigende indskud i samme
tid, og til gengæld engang senere blive mindre. Anstalten modtager
altså ved lige store præmier i begyndelsen et beløb udover, hvad dens
risiko fortærer; og dette gælder endnu mere, hvis betalingen til an
stalten afgöres således, at den tileudebriuges i et bestemt antal år
(ophørende præmie) eller sker ved indskud én gang for alle. Den
opsamler derved efterhånden en kapital, som ganske vist senere atter
vil medgå til udbetalinger, men som dog så længe kan anbringes på
rente til bedste for interessenterne. Det er klart, at jo höjere rente
anstalten kan indvinde af denne kapital, desto mindre behøver den at
forlange i indskud af interessenterne. Der må derfor i al beregning
af tarifer for indskud eller præmier göres forudsætning om en vis
rentefod for kapitalanbringelsen, men rentefoden må ikke sættes höjere,
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
