Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM LIVSFORSIKRINGSVÆSENET.
5 år mulig opsamlcde overskud var henlagt som reservefond. Statens
garanti indskrænkede sig fra begyndelsen til, at kongen fra den tid
at regne, da der var tegnet forsikringer for 600 000 kroner, gav til
sagn om i de første 5 år at yde de tilskud, der måtte behøves til ud
redelsen af forpligtelserne, imod senere at få deslige tilskud tilbage
betalte. Efter udløbet af disse 5 år havde anstalten imidlertid et så
stort overskud, at den kunde tilbagebetale interessenterne en fjærde
del af de indbetalte præmier; og det blev da ved kgl. resolution af
25de december 1847 bestemt, at anstalten skulde gå over til at være
helt garanteret af statskassen, samt at dens fond stedse skulde for
blive separat og ikke måtte sammenblandes med noget andet fond.
Samtidig blev præmierne for de livsvarige livsforsikringer, der ud
gjorde den langt overvejende del af forsikringsmassen, nedsatte så
ledes, at der i stedet for 25 procents tillæg til nettoindskuddene kun
beregnedes 5 procent; og da gensidigheden nu var ophævet, blev
præmierne uforanderlige for engang tegnede forsikringer.
De to anstalter havde efter datidens forhold ret livlig tilgang.
10 år efter deres oprettelse havde de i Livrenteanstalten tegnede for
sørgelse!’ nået en pålydende sum af i alt 1 083 496 kroner årlig, og
samtidig var der i Livsforsikringsaustalten tegnet forsikringer lydende
på udbetaling af 6 009 800 kroner én gang for alle. Ved udgangen
af 1870 vare disse beløb henholdsvis 2 982 110 kroner og 18 062 300
kroner.
Med det sidstnævnte tidspunkt ophørte anstalterne at optage nye
interessenter. Man stillede næmlig efterhånden större fordringer til
dem i retning ad deres praktiske virksomhed, end de efter deres planer
kunde fyldestgöre, og navnlig ønskede man, at de übemidlede klasser
skulde have lettere adgang til at tegne forsikringer, end det nu var
tilfældet. Til de mangler, der i denne henseende klæbede ved an
stalterne, hørte f. ex., at præmierne kun kunde betales for et helt år
ad gangen, medens der under den stigende udvikling af livsforsikrings
væsenet andensteds var indført halvårlige, fjærdingårlige eller måned
lige indbetalinger. Det mentes desuden, at man havde for kort løbe
tid for indskuddenes erlæggelse, idet disse vel modtoges indtil 14
dage efter forfaldsdagen, men på vilkår, at anstalten ingen risiko bar,
hvis den forsikrede døde i mellemtiden. Endelig var der den vigtige
anledning til at foretage en omorganisation, at man i 1868 havde op
gjort anstaltens egne dødelighedserfaringer fuldstændig og derved havde
fundet, at der var grund til at modificere tariferne. For at få alle
de således attråede forandringer iværksatte, oprettede staten ved lov
af 18de juni 1870 en ny anstalt, der optog bægge de ældre i sig og
er at betragte som en udvidet fortsættelse af dem.
Dette institut, ”Livsforsikrings- og forsørgelsesanstalten af 1871",
der trådte i kraft med begyndelsen af det i navnet angivne år og
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
