Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATUUÖFVEKSIKT.
plogen gået hen over dem alle, og de er ofte kun kendelige som en ganske
svag forhøining eller ved levningerne af den kreds af stene, som de har haft
om sin fod. Om disse gælder vel i end høiere grad end om stengravene,
at deres mængde oprindelig har været betydelig större.
I det fölgende afsnit behandles samtlige stensager, systematisk ordnede i
rækker. Den langt overveiende del af disse er fundne spredt om på mar
kernej også de i gravene fundne stensager er her medtagne i den systema
tiske behandling af de forskellige arter og former af redskaber. Her er ei
blot samlet de mest udprægede og regelmæssigste former: ethvert stykke, der
viser sig at være tildannet i et bestemt øiemed, er medtaget; spåner og af
fald dog ikke, da der af sådanne i kort tid var opsamlet tusinder. Yed en
sådan indsamling af det hele materiale af denne art får man först ret øie på,
hvor flydende grændscrne mellem flere af de forskellige redskabsgrupper er, og
hvor vanskeligt det ofte kan være at bestemme det enkelte stykkes brug.
Kammerherre S. er en praktisk mand: han bliver ikke stående ved en ud
vortes betragtning af redskabets form og linier; han tænker sig det altid i
den stand, hvori det blev brugt, det vil sige, forsynet med skaft, og han
har derfor sin opmærksomhed stærkt henvendt på de spor af skaftets gnid og
slid, som ofte findes på steusagerne; han lader redskaber skæfte og experi
raenterer med dem. Forud for behandlingen af de enkelte former har han
på 4 tavler leveret en interessant sammenstilling af pröver på, hvorledes de
forskellige stenredskaber skæftedes, hentede så vel fra de primitive folkeslag,
hos hvem stensager indtil den sidste tid har været i brug, som fra de fund
af den art, som haves fra forhistorisk tid i Europa. Her er under no. 5 og
6 for förste gang afbildet to interessante træskafter af denne art, som tillige
med flere andre træsager fra stenalderen, i 1876 blev fundne i Storeraose ved
Christiansholra, få mile fra Köbenhavn, de förste i sit slags i Norden.
Forf. begrunder nye benævnelser på flere arter af stenredskaber, med be
mærkninger, som tildels har adskilligt for sig. Istedetfor øxehamre (steu
øxer af andre stenarter end flint og forsynede med skafthul) foreslår han
(pag. 25) benævnelsen stridsøxer, idet han peger på, hvor lidet skikkede disse
på grund af sit materiale var til praktisk brug i sammenligning med dem af
flint; under samme benævnelse henförer han og, af samme grund, kiler af
andre stenarter end flint. Om dette end kan være rigtigt for de finere og
kunstigere former af øxehamre og måske kunde have endnu videre gyldighed
i Danmark, hvor tilgangen på flint er så rigelig, kan det dog kun inden visse
grændser være korrekt, når man kommer til de egne af Norden, hvor flint
ei forekommer, og hvor redskaber af dette materiale kommer i absolut mino
ritet i sammenligning med dem af hine andre stenarter. For kilernes ved
kommende må jeg anse denne henførelse for uheldig; jeg henviser her kun
til de samme nordlige flintfattige egne af den skandinaviske stenalders om
råde, eller om man indvender, at stensagerne her går ned til metallisk tid
(forf;s henvisning til helleristningerne leverer bevis for, at disse stensager var
i brug i broncealderen), så vil jeg minde om stenaldersgrupper i Mellem-
Europa, inden hvilke det almindeligste og vigtigste redskab, øxen, er af kile
form og af andre stenarter end flint, som der sjeldnere forekommer. Antager
man, som rimeligt er, at de har været brugte mest som virkelige kiler, vil
det have mindre at betyde, at f. ex. en grönsteus eg ei kan tåle sammenlig
ning med en af flint; at disse redskabers sider ei skulde kunne have den
glathed, som er ønskelig for den indtrængende kile, bestyrkes ikke ved den
tilstand, hvori de findes: ofte er de fint slebne og glatte fra eggen indtil det
punkt, hvor de har sin störste tykkelse, altså på det stykke, hvormed de som
kiler skal virke; nakkens tyndhed er i det hele ei så fremtrædende, som mulig
Nordisk Tidskrift. 1870.
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
