Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITEKAiUKÖFVBRSIkT.
er fundet i Ditmarsken og bevares i apoteker Hartmanns samling i Tel
lingstedt.
Under benævnelsen skæveggede redskaber behandles (pag. 48—51) de så
meget omstridte ismeisler eller trekantede kiler eller øxer. Spørgsmålet om
disse stykkers anvendelse har som bekendt været et kærnepunkt i diskussio
nen om stenalderens tvedeling i Danmark. Medens man fra den ene side i
dem har villet se en for den ældre stenalder karakteristisk form af øxer, har
man fra den anden side bestridt, at de har været eg-værktoi, og er bleven
stående ved at erklære dem for en egen art redskaber, hvis brug ei nær
mere kan bestemmes. Det er af megen interesse nu at se, til hvilket resultat
en forf. med kammerherre S;s skarpe praktiske sands kommer. Disse red
skaber findes i samlingen på Broholm i et autal af 90, hvoraf dog kun de 61
ær egentlige ismeisler, d. e. med eg, dannet af to afspaltningsflader. Ved forf:s
mening om deres tildannelse vilde jeg foreslå nogen ændring: på en passende
flintblok har man först skaffet sig en skrå flade ved den ene ende; ved et
dristigt slag på blokkens anden ende spaltede man så et sidestykke ud, så
ledes at denne udspaltningsflade nederst kom til at skære hin skrå flade,
hvorved en eg fremkom; endelig dannedes forsiden og kanterne ved videre
tilhugning. Øverst på bagsiden (udspaltningsfladen) sees endnu på de fleste
stykker keglen efter det kraftige slag. På denne måde vil man kunne forstå,
hvorledes egsiderne modes under så forskellige vinkler, og hvorledes eggen
så ofte viser sig uregelmæssig, snart lige, snart buet ind eller ud. Idet for
arbejdelsen gik så raskt for sig, og da tilgangen på råstof var rigelig, kan
det ei være påfaldende, at man finder så mange stykker, der må betragtes
som mindre vellykkede og derfor henkastede. Når man vil söge at udfinde
stykkernes bestemmelse og brug, må man imidlertid ei lægge sådanne til
grund, men dem, der åbenbart er de fuldkomneste og heldigst tildannede. Ved
betragtningen af hele gruppen kommer også kammerherre S. til det resultat,
at disse sager må have været et slags øxelignende redskaber. Den leverede
afbildning af en meget lignende øxe fra Texas, fæstet i et træskaft, er meget
oplysende. Det vides også om et i museet i Köbeuhavu bevaret fortrinligt
exemplar af denne slags (no. A 1354), at da det i 1859 fandtes i torvdan
nelsen i aflöbet fra en kilde ved Bosted by (ved Slagelse) var det fastbundet
som en øxe i et kløvet træskaft; dette blev desværre ei bevaret, men for
fundberetningen haves fuldt pålidelig hjemmel. Forøvrigt kendes nu ganske
lignende redskaber ikke alene fra Amerika, men også fra Vest-Europa, fra
Nord-Italien (ved Paolo Lioy) o. a. st.; i et interessant fund fra rensdyr
perioden, som Wankel har gjort langt inde i den også ved andre fund så
berörate Byciskala-hule i Måhren, er mellem stensagerne denne øxeform den
karakteristiske. Pag. 56—57 omtaler forf. 4 skæveggede redskaber, der viser
den mærkelighed, at de er omdannede til sådanne fra at være stykker af
velslebne kiler. Forf. drager af disse den slutning, at man også på den tid,
der slibning var kommen i brug, har haft anvendelse for skæveggede red
skaber. Nogle få lignende stykker findes også i museet i Kobenhavn, f. ex.
no. 27, 381 fra ukendt findested (Frederik VILs saml.) og no. A. 1272 fra
Ströby. Jeg må i sådanne .stykker for det förste se et bevis på, at disse
redskaber virkelig har været eg-redskaber, da man her vel ei kan være i
tvivl om, hvor stykkets væsentligste og virkende del må söges. Den om
stændighed, at her en i det hele »ældre» form er tildannet af et »yngre» red
skab, bliver let forståelig, når man tager i betragtning, hvad også andre fund
lærer, at de to stenalderstrin i Danmark tildels har existeret samtidigt, så
ledes at de primitive dyngedannere har holdt sig på kysterne endnu en tid,
efterat stengravenes langt mere fremskredne kultur var indkommen, med nye
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
