Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOKDISK TIDSKRIFT.
for lidt havde beskæftiget sig med. Bogen vil blive modtaget som en mær
kelig pröve på den Grundtvigske historiedyrknings svage og stærke sider, og
har tillige interesse ved, at foredragsholderen udtaler sig om mange spørgs
mål, der ikke vedröre historien. Ligesom man vil se, at Grundtvigs kilder ikke
have været mange, og at han ikke har været ombyggelig i benyttelsen, såle
des vil man på den anden side træffe mange originale tanker og ofte en liv
lig og anskuelig fremstilling, så at læsningen i mange retninger, om end ikke
i strængt historisk henseende, vil være frugtbringende. Fr. Bajer har
rådspurgt en stor mængde kilder og giver en mængde henvisninger til
stötte for sin fremstilling af den politiske visedigtniug på revolutionstiden.
Hans opgave har været at vise den indre sammenhæng i de nordiske rigers
politiske digtning på den förste franske fristats tid; han skildrer navnlig P.
A. Heiberg, Malte K. Bruun, Thomas Thorild og Hans Hierta og den gen
sidige påvirkning, disse modtog fra hinanden og nabolandet i det hele, hvad
der også fremmedes ved, at flere landsforviste tyede over sundet, således K.
Fr. Ehrensvård og K. Fr. Horn til Kobenhavn og Malte Bruun til Skåne.
Denne sidste, berömte forfatters virksomhed bliver i det hele skildret ander
ledes, end det sædvanlige er tilfældet. De ideer, som hau og P. A. Heiberg,
”vor vakte folkestemraes förste martyrer”, havde kæmpet for, begyndte imid
lertid at tabe deres friske kraft i den franske republiks sidstedage; ved tiden
1804 er interessen derfor i alle de nordiske lande omtrent hendöet, og man
mærker den gamle tone fra för 1789.
Af andre almindelige fremstillinger af vårt århundredes historie bör næv
nes den af prof. E. Holm i oversættelsen af Cantus Verdenshistorie givne;
det 7:de bind slutter endog med en ”Oversigt over den politiske Historie
1848—63” der er udarbejdet af E. Holm. Dr A. Thorsöe har fortsat sin danske
Stats Historie fra 1814—48 med nogle hæfter, O. Borchsenius har skrevet
”Fra Fyrrerne”, der alt er bleven omtalt her i tidskriftet, og redaktör Topsöe
har givet nogle ”Politiske Portrætstudier". J. A. Hansens og Tschernings
”efterladte Papirer” udkomme, C. S. A. Bille har fuldendt ”20 Års Journa
listile’ og Bournonville sit ”Theaterlivs” tredje bind. Dertil kommer Breve
fra H. C. Andersen, udgivne af Bille og Bögh; Schiött, Affæren ved Lundby
den 3:dje Juli 1864; F. Krogh, Dansk Adelskalender; og fölgende biografier:
C. L. N. Mynster, Nogle Erindringer og Bemærkninger om Biskop Mynster,
Fr. Barfod, Peter Andreas Fenger, Chr. Bruun, C. F. Allen (i Hist. Arbog
1878), H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie.
Som bidrag til de sidste århundreders indre historie skulk endnu kun
nævnes ”Meddelelser fra Rentekammerarchivet, udgivne af Joh. Grundtvig
1877”, indeholdende oplysninger om Kobenhavns folkemængde 1645, Dan
marks folkemængde 1660 og bidrag til rentekammerets historie 1773—1816.
Vi stå da til sidst ved de lokal- og personalhistoriske afhandlinger i
tidsskrifter. Hvilken mængde spredte notitser, offenliggjorte aktstykker og
mindre opsatser möde os ikke her! Nærværende forfatter tilstår, at han ofte
ved læsningen af den mængde enkeltheder, som vore ”Samlinger” og tidsskrif
ter bringe, gör sig selv det spørgsmål, om virkelig alle disse aktstykker for
tjæne at offenliggöres, om vi ikke for øjeblikket spilde tid og penge ved
at trykke, hvad der tilfældig eller ved sögning falder os i hænderne, uden
ret at overveje, om ikke den interesse, som knytter sig dertil, er lille i sam
menligning med de store og vigtige historiske kilder, som des værre endnu
skjule sig i arkiverne. Burde man ikke oftere, end det nu sker, vænte med
at irdgive, og samle tilhobe for senere ved et smukt udvalg af breve at belyse en
enkelt genstand, der selv vilde få mere interesse ved at stöttes af medgivne
kilder, medens disse atter vilde blive interessantere, når de betragtedes med
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
