Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
mørke skygger og fremstiller genstandene med deres naturlige far
venuancer. Hvad lysets intensitet angår, angives den i reglen at
være V 4 af sollysets og 225 gange så stor som lysstyrken af en modera
tørlampe, der brænder 42 gram olje i timen, hvilket lys er det fran
ske normallys og benævnes et Carcelsk blus (”bec Carcel”); det svarer
til omtrent 9V2 spermacetlys, der hvert brænder c. 8 gr. spermacet i
timen. De anførte talstørrelser angive de forskellige lyskilders rela
tive lysstyrke, o: udstrålingen fra samme areal af det lysende legeme.
Lysets absolute styrke er afhængig af den elektriske ströms
styrke, af den luftart eller det medium, hvori det brænder, og af
elektrodernes, kullenes, beskaffenhed. Jo stærkere strömmen er, desto
stærkere bliver lyset, og i desto större afstand mellem kulspidserne
kan voltabuen vedligeholdes. Davy kunde således med den elektri
citetskilde, han anvendte, tilvejebringe lyset, når kullene vare c.
1 mm. fjærnede fra hinanden, og vedligeholde det på en afstand af
c. 10 cm. Bliver afstanden större end det til den givne elektriske
ström og øvrige influerende omstændigheder svarende maximum, så
slukkes lyset og kan først tændes igen ved, at man bringer kullene
sammen og atter fjærner dem fra hinanden. Mediet har indflydelse
på lysbuens beskaffenhed og farve; i lufttomt rum fik Davy således
med samme elektricitetskilde en bue, der var omtrent 18 cm. lang.
I ilt var lyset mindre, i kvælstof mere glimrende, end i luften; brint
gav det et rødligt skær; i vædsker, såsom vand, olje, syrer, var det
ikke så stærkt som i luftarter. Stor indvirkning på lysbuen har også
elektrodernes beskaffenhed, idet lyset bliver stærkere, jo mere flygtige
disse ere; ligesom også dets farve varierer med det stof, hvoraf de
bestå. Elektroder af platin give således et hvidt, af guld et gult, af
sølv et grönt, og af zink et blåt lys.
De fænomener, som foregå i lysbuen, ere følgende: Når kullene
fjærnes fra hinanden, springer der en gnist over; herved glødes og
løsrives de nærmeste kulpartikler og kastes fra det ene kul over på
det andet. Så længe kullene ikke fjærnes for meget fra hinanden,
vedvarer vandringen af glødende kuldele og tilvejebringer en ledende
forbindelse mellem de to kulpoler. Da denne ledning må have et
ringe tværsnit, og da den i en leder udviklede varme er proportional
med modstanden, som atter står i omvendt forhold til lederens tvær
snit, må der i samme udvikles en betydelig mængde varme, som
frembringer lyset og gör kullenes ender, navnlig det positives det,
som står i forbindelse med elektricitetskildens positive pol —, hvid
glødende. Vandringen af kulpartikler foregår fornemmelig fra det
positive til det negative kul; dette giver sig til kjende dels ved, at
hint udhules, medens dette tilspidses under lysudviklingen, dels ved, at
hint fortæres omtrent dobbelt så hurtig som dette. Brænder lyset i
atmosfærisk luft, foregår der næmlig samtidig med kulvandringen en
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
