- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1879 /
238

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDISK TIDSKRIFT.
derfor kun sparsomt benyttet i praxis, idet anvendelsen indskrænkede
sig til , enkelte festlige lejligheder og sceniske forestillinger, hvor det
kom an på at indvirke på tilskuerne ved storartede lysvirkninger,
samt til udførelsen af sådanne offenlige arbejder, som absolut skulde
fremskyndes så meget, at man var nødt til at tage natten til hjælp.
Det var først ved indførelsen af de elektriske lysmaskiner, hvorved
man sattes i stand til at omsætte mekanisk arbejde til elektricitet og
tilvejebringe en konstant og stærk elektrisk ström på en forholdsvis
økonomisk og let måde, at den væsenligste hindring for lysets an
vendelse i praxis blev fjærnet.
Det er de magneto-elektriske induktionsfænomener, som ligge til
grund for konstruktionen af lysmaskinerne. I 1819 gjorde den danske
videnskabsmand H. C. Ørsted (f. 1777, d. 1851) en af århundredets
mest epokegørende opdagelser, idet han påviste indvirkningen af en
elektrisk ström på en magnetnål. Et fransk tidsskrift siger herom:
”Antallet af de opdagelser, som knytte sig til denne begivenhed som
fundament, er i sandhed vidunderligt. Man kan uden overdrivelse
sige, at Kristoffer Columbus, da han opdagede en ny verdensdel, sik
kert ikke har gjort menneskeheden större tjænester”. Det var ikke
nogen videnskabelig slutning, men et lykkeligt tilfælde, Ørsted skyldte
sin opdagelse. I 1820 udgav han resultatet af sine undersøgelser på
latin, og kort tid efter optoges og udvidedes forsøgene af flere sam
tidige videnskabsmænd, fornemmelig Ampere (f. 1775, d. 1836) og
Arago (f. 1786, d. 1853). I det følgende år opdagede disse elektro
magneten, og i 1831 påviste den engelske fysiker Faraday (f. 1791,
d. 1867) de elektriske induktionsfænomener. Han viste, at når en
magnet nærmes til en rulle af’isoleret kobbertråd, der danner en
sluttet ledning, opstår induceres i denne en elektrisk ström,
og at når magneten atter fjærnes fra trådrullen, induceres i samme
en ström i modsat retning af førstnævnte. Lignende fænomener ytre
sig, når der i stedet for en magnet benyttes en trådrulle, igennem
hvilken der ledes en ström, og den inducerede ström går da i samme
eller modsat retning af den oprindelige, efter som trådrullerne fjærnes
fra eller nærmes til hinanden. På basis heraf konstruerede den fran
ske instrumentmager Pixii i 1832 den første magneto-elektriske rota
tionsmaskine; den var til at dreje ved håndkraft, og bestod af en
permanent hestesko-magnet, der roterede hurtig forbi et fastliggende,
ligeledes hesteskoforraet anker af jærn, beviklet med isoleret kobber
tråd, i hvilken der da under rotationen induceredes elektriske strömme.
Da induktionsströmmens retning veksler med magnetens poler, og det
til mange anvendelser var ønskeligt at have ens-rettede strömme, var
der til rotationsaxen befæstet en kommutator, ved hvilken strömmen
altid førtes ud i ledningen i samme retning. En mængde forslag til
forandringer og forbedringer ved disse maskiner med det formål at
238

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:14:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1879/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free