Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
myten var gledcn ud af erindringen, har kilet sig ind i übeslegtcde
traditioner hvad enten nu disse har et hjemligt udspring, eller de
söger sin oprindelse audenstedsfra. Men det er heller ikke her, van
skelighederne ved den Bcnfeyske anskuelse ligger. Disse indtræder,
når man anvender teorien så vel på de æventyr, hvis mytiske ned
stamning er evident, som på dem, der efter sit væsen umiskjendelig
danner sambyrdige pendanter til myter. Indrömmer man her teoriens
sandhed, må man enten med det samme tilkjende vedkommende myter
Indisk herkomst og betragte også dem som indforte til Evropa i den
kristelige tid, eller også nodes man til att antage de indvandrede Indiske
traditioner for i den grad samstemmende med myterne, at begge slags
kunde falde sammen, uden at denne sammensmeltning havde merkbare
forandringer af stofiet til fölge. Usandsynligheden af begge disse
konsekvenser er indlysende.
For den, som i længere tid har sysselsat sig med studiet af folke
æventyr, især af et enkelt lauds, vil det være påfaldende, hvorledes
traditionernes karakter og væsen skiller dem ud fra hverandre i for
skjellige sideløbende strömninger. Jeg tror, at man også med hensyn
til traditionernes ojorindelse kan påvise en lignende inddeling af stoffet,
fremgående af dettes egen natur. Til den förste hovedgruppe regner
jeg de traditioner, som enten for sit kjerueindholds vedkommende be
vislig kan ledes tilbage til myter, eller som, skjönt nærbcslegtcde med
mytiske oldsagn, dog ikke efter sit væsen kan være direkte udviklede
af disse, men snarere må betragtes som parallele pendanter, idet både
traditionen og myten jevnbyrdige er fremvoksede af det samme sagn
artede stof, samt endelig også sådanne æventyr, der efter hele sit
indhold peger tilbage til mytologien, uden at det dog er muligt at
påpege kilden, og som derfor må anses for traditionelle formidlinger
af ukjendte myter. De til denne gruppe horende æventyr er i sin
almindelighed en fællesejendom, som må antages medbragt fra det
fælles Asiatiske urhjem, nedarvet fra slegt til slegt i de folkeslag, hos
hvilke traditionerne forefindes. For alle disse overleveringers ved
kommende gjælder altså den Grimmske teori i sin fulde udstrækning.
Den anden gruppe indesluttet de senere dannelser om eller udgående
fra den traditionel-mytiske kjerne, der falder ind under förste gruppe.
Disse dannelser synes oftest fremståede derved, at opmerksoraheden
har fæstet sig ved en enkelt episode eller et enkelt træk af den my
tiske tradition; dette drag har så fantasien gjort til midtpunkt for en
særlig beretning, undertiden måske stöttet til dunkle erindringer fra
en ældre sagnform af myten, i hvilken vedkommende træk har spillet
en större rolle, end den senere myteredaktion har tildelt det. Ikke
så sjelden kan også en anden forklaring af slige dannelsers fremkomst
gjöres gjældende dér nemlig, hvor myten i det væsentlige må an
tages bortglemt, men hvor dog erindringen kan tænkes at have fast-
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
