Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENSKE OG NORSKE FOLKETRADITIONER.
skulde lægges sammen hver for sig. Da lian ved de taknemmelige
dyrs bistand havde fåt dette arbejd udfort til bestemt tid, skulde ban
finde en nål, som låmnissen havde kastet i vandet. Efterat også dette
var lykkets ham ved fiskens hjelp, flygtede han med sin elskede. Lam
nissen forfulgte dem; men af nogle hår, kongedatteren kastede bag sig,
opstod der en stor sjö, som tvang hende til at vende om. Prinsen
og hans brud kom lykkelig hjem og giftede sig sammen. ”Og Gud,
som elskede kongsdatteren höjt, skjænkede hende fremsyn og ophöjede
hende som til en gudinde”.
Denne tradition har ikke sit udspring fra en enkelt æventyrkreds,
men er fremgåt af en forbindelse mellem tre forskjellige cykler.
Begyndelsen stammer som også Schmidt påpeger øjensynlig
fra den Oldgræske myte, om Athena, der i fuld rustning sprang frem af
Zevs’s hoved (Preller, G. M. 3 aufl. I, s. 154 fg.). Dette fremgår så
vel af skildringen af den væbnede jomfru, som af æventyrets slut
ningsord, der på en merkelig måde minder om Zevs’s kjæreste datter.
Derimod kan jeg ikke med Schmidt tillige finde spor til myten om
Dionysos’s födsel af Zevs’s hofte (Preller, anf. st. s. 546), uagtet denne
beretning synes fremvokset af den samme grundtanke. Thi den af
vigelse fra Athcnaraytcn, som åbenbarer sig deri, at traditionen lader
jomfruen födes af kongens læg, er en for svag og uvæsentlig overens
stemmelse med fortællingen om Dionysos, til at man skulde turde be
tragte denne fjerne lighed som en reminiscens fra den sidstnævnte
myte og ikke meget mere som et tegn på selvstændig udvikling.
Myter og æventyr af sådant indhold er vidt udbredte. De synes at
have sin rod i en ældgammel forestilling om tilværelsen af væsener,
som på samme tid er både mand og kvinde x), eller som i alle fald
ejer evnen til at skifte kjön 2). I Eddacrne berettes således om jot
nen Yrac, at der under hans venstre arm vokste frem en mand og en
kvinde, medens hans ene fod avlede en sön med den anden (Yaf
pruÖnismdl, v, 33; Gylfaginuing, kap. 5). Vore utrykte folketraditioner
frembyder flere interessante paralleler. I P. Chr. Asbjörnsens sam
linger findes et Sunnhordlandsk æventyr, der henhörer til cyklen om
”Den forskudte dronning”, og indledes med fortællingen om et par
egtefolk, som ingen hörn ejede. Manden, der er fisker, kommer ved
en havfrus hjelp i besiddelse af en fisk, som han skal lade sin kone
spise, forat hun kan få hörn. Kjærringen koger fisken og sætter den
hen i vinduet til afkjöliug; dér får manden se den og spiser den uden
at vide, at det er den fisk, hans kone skulde havt. Da han nogle
‘) Således fortæller Platon ensteds, at hvci’t af de ældste mennesker skabtes som
mand og kvinde i ét, men at de siden af Hefaistos klövedes til to kjön. Også efter
en Jödisk opfatning af genesis 1, 27 var det förste menneske tvekjönnct, indtil Herren
delte det i to ved at skabe kvinden af mandens ribben.
2) En slig kjönsforandring berettes f. eks. i Lokasenna (v. 23), og en lignende
antydes i myten om Herakles hos Omfale.
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
