Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENSKE OG NORSKE FOLKETRADITIONER.
at hun sov i lange tider, indtil Sigurd Fåvnesbane kom til hendes
borg på Hindarfjeld og vækkede hende. x) Til hoveddragene i det
Hellenske æventyr gives der imidlertid paralleler i beslegtede Norske
traditioner. Kongsdatterens dybe sövn gjenfindes i ”Guldslottet, som
hang i luften” (N. F. 11, nr. 12) og i dets variant ”Oskelabben og asnet’’
(Ein sogebundel, s. 35). De samme æventyr fortæller ligesom den
Græske version —, at gutten, der skal drage ud for att frelse prin
sesserne, söger råd och hjelp hos en overnaturlig, gammel kone. At
dette råd foreskriver ham at före med sig en mængde mad, stemmer
igjen med den Hellenske tradition, ligesom også den anvendelse, der
skal gjöres af maden, er fælles for begge landes æventyr. Det sidste
træk, madningen af de vilde dyr, forekommer også i to ikke beslægtede
æventyr, ”Grimsborken” (N. F. I, nr. 37, og varianten i 2 udg. s.
452) og en Østerdalsk pendant til ”Mestermö” (sammesteds, s. 481).
At den faldefærdige port, fordi dens skjönhed roses, undlader at
knuse kongssönnen, kan sammenstilles med et drag i ”Kongsdotter!
i haugen” (Janson, Folkeæventyr, nr. 3), hvor der fortælles, at en
grind, som uafladelig slog op og i, så ingen kunde komme igjennem,
stansede, da der sagdes:
”Statt still no grind
so fager og fin —”.
Den tredje æventyrkreds, under hvis indflydelse den foreliggende
tradition er fremståt, er i denne repræsenteret ved de arbejder,
som pålægges helten, ved opgavernes udförelse og ved heltens flugt
med jomfruen. Denne cyklus, som hos os fremtræder i mange, tildels
temmelig forskjellige udformninger af æventyret om ”Mestermö”,
klöver sig i to hovedstrømninger, af hvilke den ene stanser med be
retningen om flugten, medens den anden fortsætter löbet, idet der
fortælles, hvorledes kongssönnen siden glemmer prinsessen, som dog
til slut får vakt hans erindring, netop som han står i begreb med at
egtc en anden. Af disse grupper slutter den förste, der tidt fore
kommer i Norge, men hidtil kun er udgivet i en noget afvigende
variant (Janson, Folkeæventyr, nr. 6), sig nærmest til den Hellenske
tradition, for så vidt som denne heller ikke kjender noget til, at helten
senere glemmer kongsdatteren. I begge gruppers versioner gjenfindes
imidlertid de samme momenter, som er indvævede i det Græske æven
tyr, uden at dog de pålagte arbejder i regelen er de selvsamme, lige
som heller ikke deres udförelse skyldes taknemmelige dyr, men prin
sessen. Det, i Dornröschen-krcdscu påfaldende, drag, at kongsdatteren
straks efter sin födsel röves af cu låmnissa, forekommer ligeledes i
’) Sigrdrifumäl (det indledende prosastykke, str. 2 og prosaen efter str. 7); Völ
sunga saga, kap. 20.
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
