Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) "Yfjtvog tig v. 527.
2) Str. 1137 i Holtzraauns udgave.
HELLENSKE OG NORSKE FOLKETRADITIONEU.
hende en kjole, der var blank som kobber, anden gang en solvklæd
ning og til sidst en guldkjole. I en variant fra Hardanger (N. F. I,
2 udg. s. 417) bærer de tre klædninger navnene ”sol”, ”måne” og
’’stjerne”, og en anden version, som jeg har optegnet i Flatdal under
tittelen ”Gjenta mæ kråkeskinnskjolen”, siger udtrykkelig, at en var
”som stjönnunne å ein som månen å ein som soli”.
Den tryllekraftige gyldne vånd, for hvis magt bergvæggen åbner
sig, og ved hvis hjelp de vanskelige opgaver udfores, har sin rod i
den samme forestilling, som den Hellenske oldtids Hermesstav (pd/ftjoc,’).
I sin ældre form skildres denne som ”lykkens og rigdommens gyldne
vånd”*), der delte sig ito skud eller kviste, hvis foreningspunkt
tjente som håndtag, medens de to kviste dannede en sammenvunden
gaffel. Efter de gamle forfattere benyttede Hermes den til de for
skjelligste formål; snart drog han ved dens hjelp de afdödes sjæle
efter sig til Hades, snart dyssede den ved sin kraft menneskene i tryl
lesövn eller vækkede dem op af en sådan, snart forvandlede den ved
beröring enhver ting til guld ligesom den tillagdes evne til over
hovedet at bevirke magiske forvandlinger. Til denne forestilling slut
ter sig parallelt en Nordisk-Germanisk, hvis forekomst hos os allerede
antydes ved den kjæp, som omtales i det ovenfor nævnte Norske æven
tyr. Et nærstående sidestykke til Hermes’s stav frembyder Tyskernes
’’wu.uschelruthe” eller ”wunschelgerte”, der tjener til trolldom og igjen
visning, til at hæve sunkne eller skjulte skatte, til at finde vandårer og
metallcjer o. s. v. I Nicbelungenlied beskrives den på følgende vis 2):
Der tounsch der lac dar under, von golde ein ruetelin,
der daz het erkunnen, der mohte meister sin
wol in aller werlde viber ieslichen man.
I almindelighed heder det dog, at die wunschelruthe bör være en
tvegrenet, sammenslynget kvist (helst af hassel), hvis tykkeste del, fra
hvilken begge grene springer ud, under benyttelsen drejes opad, me
dens man med hånden omfatter hver af de to gaffeltænders ender;
tykendeu vil da vende sig nedad mod de gjenstande, som skal frera
findes Den dag i dag forekommer i Norge en aldeles tilsvarende
skik, som især går ud på at vise skjulte vandkilder, sjeldnere metalgange
eller skatte. Man tager en grön, togrenet kvist af birk eller hæg, og
idet man holder én gren i hver hånd, stötter man hænderne mod sine
knær; når man da under gangen kommer til et sted, hvor der findes
vandårer, vrider kvisten sig om og peger med tykenden mod jorden.
På andre steder holdes kvisten i en anden stilling, således at den ved
påvisningen af stedet kommer til at slå mod den bærendes bryst. I
nogle egne synes også en enkelt, ligevoksen vånd at være i brug i
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
