Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
små organismer og til at antyde den rolle, som disse spille i skovens
naturhistorie 1 ).
Det er bekendt fra Vaupell’s undersøgelser, at bøgen endnu for
få århundreder siden ikke spillede den rolle i vore skove, som den
nu gör. Egen havde derimod en langt större udbredelse end i vor
tid, og det er samlivet mellem den stærkt skyggende bøg og den
lysbehøvende eg, kampen mellem disse to træer, der har endt med,
at bøgen mere og mere har fortrængt egen i vore naturlige skove.
I mangfoldige rene bøgebevoksninger minde endnu lævniugcr af væl
dige egestød om de skoves beskaffenhed, i hvilke bøgen er vandret
ind og har taget herredømmet fuldstændig.
På store strækninger af landets skove tegner dette herredomme
til at skulle blive af lang varighed, når man ser bort fra menne
skenes indgriben; ti det er tydeligt, at de rene bøgeskove her be
finde sig vel. De gamle træer nå en betydelig udvikling, og den
unge opvækst kommer frodig frem der, hvor forstmandens hugster
ikke i altfor höj grad forrykke de naturlige forhold og derved i en
yppig græsvækst og lignende planter skaffe de uuge bøge farlige
rivaler.
Men i andre dele af vore skove er bøgens herredomme forbi,
måske efter kun en eneste generation af ren bøgeskov. Dette bliver
stundum tydeligt ved de gamle træers tynde kroner og mange törre
grene, men dog især ved den mærkelige omstændighed, at vi på store
strækninger næppe træffe en eneste ung bøgeplante, selv på steder,
hvor der er lys nok til dem; findes der enkelte, så bære de ganske
præget af usle vantrivninge, der i reglen dø tidlig bort. Forstmanden
siger, at bøgeskoven på sådanne lokaliteter ikke kan forynges naturlig;
ja selv med kunst og store omkostninger kan det ofte være yderst
vanskeligt at bringe en ny bøgegeneration frem. Livsvilkårene for
de unge bøge må have forandret sig aldeles i løbet af den nu gamle
skovs levetid; ti der behøves ikke nogen lang erfaring som skov
dyrker til at indse, at som forholdene ere på slige steder, dér vil der
umulig kunne fremspire en ny bøgeskov til afløsning af den gamle.
Følgen heraf er imidlertid lige så alvorlig i økonomisk henseende
som storartet med hensyn til sin indflydelse på landskabets karakter;
ti bøgeskoven afløses her almindeligvis af lyngheden skoven for
svinder. Når der ikke på ethvert sted, hvor storm eller lynild fælder
et gammelt træ, skyder en ny opvækst frodig frem, så begynder øde-
’) Den udførlige og fagmæssige fremstilling af de her meddelte iagttagelser med
tilhørende mikroskopiske og kemiske analyser er for störste delen meddelt i forfatterens
afhandling: »Studier over Skovjord. I. Om Bøgemuld og Bøgemor paa Sand och Ler.»
(P. E. Muller, Tidsskrift for Skovbrug, Bd. 111, 1878).
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
