Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITEUATUROFYEKSIKT.
Grundvævet er ei differentieret, den indre Masse ofte forsvundet og erstattet af
Lakuner.
Enkelte af Dicotylerne næmre sig til Monocotylerne f. Ex. Nymphæa
ceerne. Men hos Störstedelen af dem overspriuges Skededannelscn, sorn ikke
synes at passe med Karbundternes Stilling i deres Stengel. I Regelen udvoxer
Barkvævet fra Bladstilkens övre Del til begge Sider og danner Pladen.
Bregnebladene ligne meget de i Vand nedsænkte Blade (ufuldkomment
differentieret Grundvæv, Bladgrönt i Overhuden).
Lycopodiaceerne have ufuldkomment byggede Blade, der i flere Hen
seender minde om Bartræernes.
A. B.
V. B. WITTROCK: On the sporefonnation of the Mesocarpeæ and especially of
the new genus Oonatoneina. I »Bihang till K. Sv. Vet. Ak. Handl.» B. 5, n. 5.
Stockholm 1878. 18 pag. Bvo. Med en planche.
Ifölge De Bary’s undersögelser have de til afdelingen Mesocarpeæ horende
alger to slags sporer, nemlig Zygosporer, som dannes med saramenvoxning af
de to conjugerende celler uden at indholdet drager sig sammen og som, uden
at gjennemgaa nogen hvileperiode, ved deling danne den anden slags sporer,
Hypnosporerne eller hvilesporerne, der hvile en tid, förend de spire. Zygne
vieerne og Desmidieerne have derimod ifölge De Bary, alene et slags sporer,
nemlig typiske zygosporer, ved hvis dannelse en sammensmeltning og sammen
dragning af de conjugerende cellers hele protoplasmatiske indhold finder sted
og som blive hvilesporer uden forudgaaende deling.
Forfatteren erklærer sig enig med De Bary undtagen med hensyn til
Mesocarpeernes formentlige Zygosporer. Denne dobbelte celle er baade med
hensyn til form og indhold aldeles forskjellig fra alle sporer. Derimod har
Pringsheim (Jahrbilcher fiir wisscuschaftliche Botanik 1877) leveret en tydning,
der er naturligere og hvortil ogsaa Wittrock slutter sig. Conjugationsakten
kan deles i to afsnit. Det første indledende bestaar deri, at de to conju
gerende celler voxe sammen og at skillevæggen svinder. Dette kalder Prings
heim copulation. Det andet afsnit bestaar deri, at en blanding af begge cel
lers protoplasmatiske indhold finder sted. Dette kalder Pringsheim Connubium.
Resultatet af conjugationen hos Mesocarpeæ er, at der danner sig ikke én
celle men flere, hvoraf den ene er den virkelige spore, medens de andre (2
eller 4) ikke kunne spire. Pringsheim tyder det hele som en meget lavt ud
viklet sporefrugt.
Efter dette maa forskjellen mellem befrugtningens virkning hos oven
nævnte alger siges at være den, at hos Mesocarpeerne er resultatet af Connu
biet en sporefrugt (sporocarpium), hos Zygneraeerne og Desmidieerne derimod
alene en Zygospore.
Wittrock har i en foregaaende afhandling (»Gottlands och Olands söt
vattensalger» i Bih. Till K. Sv. Vet. Ak. Handl. 1872) beskrevet forholdene
hos den til Mesocarpeæ horende Mougeotia calcarea. Disse ere i mere end én
henseende mærkelige. For det förste fandt han nemlig til sin overraskelse, at
Sporefrugten her hos en og samme art kan optræde med et Sporegjemme
af 2, 3 eller 4 celler. Disse afvigelser har man hidtil anseet saa vigtige, at
de have været benyttede til at charakterisere forskjellige slægter. Men der
næst fandt han ogsaa, at der foruden de sædvanlige ved conjugation dannede
sporer ogsaa dannedes andre uden nogen befrugtning. Han kaldte disse sporer
Parthenosporer. De celler, hvori disse dannedes, forberedte sig til conjugation.
499
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
