Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879. 36
en Åndelig uobinsonade.
erne; deres senere filosofer, der under en ejendommelig" påvirkning af
Islams såkaldte åbenbaring havde optaget, i overensstemmelse med kristen
dommens ensartede udvikling, det væsenlige hovedindhold af Aristoteliske
og alexandrinske læresætninger, havde en bestemt og klar overbevisning;
i dennes ånd og uden at skyde sig ind under den moderne nødvendighed
af et uforstyrret statsmaskineri, hvis udvikling unægtelig vilde savne et
hvert fast grundlag, lød deres svar meget tydelig: »Vil mennesket selv
give afkald på det åndeliges vejledning og holde sig ene til den dyriske
side af sit væsen, har det fuld frihed hertil; en kommende generation vil
da genoptage denne tabte vejledning og hævde den åndelige side, medens
hin abeslægt falder hen i den opløsning, den selv har beredt sig. I fuld
overensstemmelse med dette svar ville vi nu se vor arabiske forfatter
Ibn-Tofeil gennemgå i 7 års perioder et menneskeliv i absolut afson
dring, lige fra dets dunkle ankomst på denne jord indtil dets genforening
med det absolute og evige, fra hvilket ikke fra abeslægten det
dunkelt anede sin nedstammen; kun ville vi forudskikke et par ord om
vor forfatters ydre livsforhold.
Ahu Bekr Moh. Ibn-Tofeil fra Guadix i provinsen Grenada, født i
begyndelsen af det 12te århundrede, kom i stor anseelse som læge, mathe
matiker, filosof og digter under Almohaderne, navnlig under den 2den
fyrste af dette dynasti, Abu Jacub Josef (1163—84), hvis fortrolighed
han vandt, og bidrog herved til at bryde banen for sin noget yngre sam
tidige, den senere i Middelalderen så bekendte Averrhoés; han døde i
Marocco 1185, og den 3dje fyrste af Almohaderne deltog i hans ligbegæng
else. Af hans skrifter citeres forskellige, men kun et eneste er os be
varet under det som titel for denne afhandling anførte navn »den filoso
fiske autodidakt» eller »Hay b. Yoqdhdn» 1). At denne art skrifter, der,
når man bortsef fra en ejendommelig, lidt besværlig terminologi, hører
til den arabiske litteraturs ædleste frembringelser, er bleven så sjælden,
har sin grund i den på én gang i slutningen af Averrhoés’s liv indtræd
ende religiøse intolerance, der i broderlig enighed med den omtrent
samtidige kristne tilintetgjorde ved bålet så vidt muligt alle arabiske
håndskrifter af dette indhold; så at vi, på nogle heldige undtagelser nær,
der findes spredte i enkelte bibliotheker især i Italien og Spanien, for
det meste ere henviste til oversættelser i barbarisk latin, der igen slutte
sig til hebraiske bearbejdelser af forsvundne arabiske originaler. Problem
et, der består i en fremstilling af menneskets mulige forening (»kon
junktion») med den aktive fornuft og Gud, er fælles for den hele klasse
af filosofer, der føre navnet »Ishraqium eller »Østens mystikere». Alle
rede Avicenna havde stillet sig den samme opgave, men ikke nået dens
’) Ovenstående er omtrent alt, hvad vi med vished vide om Ihn-TofeiVs liv; hvad
Brucker i »Hist. critica philosophiæ» t. 111 p. 95 lig. videre meddeler, må anses som
upålidelige gentagelser efter Leo Africanus; jvfr. »Mélanges de philosophie juive et
arabej par S. Munk (Paris 1859) p. 411.
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
