Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidsKHifl’.
forskellige former kun vare redskaber for en fælles ånd. Virker denne
ånd f. ex. gennem öjet, frembringes synet; gennem øret, hørelsen; gen
nem næsen, lugten; gennem tungen, smagen; gennem huden og kødet,
følelsen; gennem leveren, ernæring; o. s. v. Kun så længe forbindelse
mellem dette livsprincip og vedkommende organ finder sted, frembringes
en virkning, i modsat fald ophører funktionen. Denne forbindelse iværk
sættes ved nerverne, som bringe livsprincipet ernæring fra hjærnen, der
igen henter denne fra hjærtet; modtager et organ ikke den nødvendige
næring, dør det bort; og forlader ånden legemet, er dette kun et ådsel.
Så vidt var han da nået i en alder af 3x7 år 21 år, og han havde
begyndt at forfærdige sig bedre klæder, at indrette sig en bolig, at be
tjæne sig af rovfugle Vil jagt, at ernære sig af »andre fugle og deres æg,
at skaffe sig spyd og forsvarsvåben, at tæmme vilde heste og æsler for
at føres omkring på øen, o. 1.
111. Med det 22de år vende Hay b. Yoqdhån’s tanker sig til det
overjordiske, og han begynder at ane en enhed i den tilsyneladende mang
foldighed, efter at have opfattet det menneskelige legeme med alle dets
forskellige organer og lemmer som udtryk for åndens forskellige formål.
Han når da gennem individerne til arten, gennem arterne til slægten.
Dyreslægten har som væsenlig ejendommelighed den at være i stand til
at føle, ernære og bevæge sig; planterne mangle derimod bevægelse, men
have det øvrige til fælles med dyrene, fra hvilke de syntes ham kun at skille
sig ved en ufuldkommen og standset udvikling. Det fælles grundlag for
det hele organiske og uorganiske er indeholdt i begrebet legeme, med
udstrækning i rummet, længde, bredde og dybde; og alt det skabte lå for
ham som et eneste hele, der kun ved en første betragtning viser sig som
mangfoldighed. Ethvert legeme er forbundet med visse egenskaber, der
udspringe fra dets ævne til bevægelse i retning opad eller nedad: f. ex.
luft indesluttet i en blære stiger opad i vand, en sten derimod synker
ned. Disse egenskaber, tyngde og lethed, ere uadskillelige fra legemet;
men fra et andet synspunkt kunne de have en vis selvstændighed, idet
de slutte sig til legemet som forskellige former. Vi erholde da det
organiske og uorganiske sammensat af begrebet legeme og et andet be
greb, der går ud over dette, næralig formen. Den uendelige mangfoldig
hed af jordiske genstande bringes ned til tre bestemmelser: en dyresjæl,
en plantesjæl og den uorganiske natur, hvori legems-begrebet er det fælles
grundlag, men sjælen frembringer formerne, af hvilke den höjere altid
ved siden af det, der omfatter den ædlere natur, indeslutter i sig den
lavere form. Planterne f. ex. have tyngde som fælles grundlag med det
uorganiske, men som ædlere form-ejendommelighed ævne til at vokse og
ernære sig samt en begyndende mulighed til bevægelse, o. s. v. idet alt
jordisk er sammensat af flere eller færre åndelige begreber, der gå ud
over legemligheden, finde vi de 4 elementer jord, vand, luft og ild som
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
