Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879.
DEN LYRISKE POESiE OG DENS ARTER.
religiöse Digte af mere privat og subjectiv Cbarakter, hvilke altsaa
henhöre til den frie, centrale Lyrik, og hvor en större Bevægelighed
og en mere individuelt nuanceret Tone kan tilstedes, om end stedse
Gjenstandens Alvor in edrette vil holde Phantasien forholdsviis i
Tomme.
Den egte Kirke-Psalmes Frembringelse lykkes neppe uden i en
forholdsviis naiv Tidsalder, hvor Menighedstroen som saadan har en
overveiende Fasthed og Styrke. Men her er paa den anden Side
Formen ofte raa; den übehjælpelige Versification og det gammeldags
knudrede Sprog vil i Tidens Löb ikke længer tilfredsstille Menighedens
mere udviklede æsthetiske Smag, medens alligevel de senere fra dette
fremskredne æsthetiske Standpunkt fremgaaede Psalmer ikke fyldest
giöre den religiös-kirkelige Sands. Hertil kommer, at Foleisen saavel
af det Garameldagse som af det Moderne, som saadant, er for An
dagten fremmed og forstyrrende, da denne netop kun skal udtrykke
den stedse nærværende Menigheds-Bevidstheds Dvælen ved det Evige.
Saaledcs opkommer da naturligt Tanken om en Omdannelse af de
gamle Kjernepsalmer i tidsmæssig Form en forresten i Kunsten
ukjendt og utilstedelig Fremgangsmaade, men som dog netop paa
dette særegne Omraade tör have en vis Berettigelse, ikke alene med
Hensyn paa Psalraernes praktiske Brug og Bestemmelse, men ogsaa
fordi de fortriusviis ere Menighedens, ikke den enkelte Digters,
Eiendom, som digtede udaf Menighedens Bevidsthed og som de, der
væsentlig af denne Bevidsthed skulle bæres gjennem Tiderne og saa
ledes maae finde sig i de uvilkaarlige formelle Modificationer, som
den stedse fortsatte Tilegnelse i denne Bevidsthed medförer. Men
den store Vanskelighed ved en saadan Omdannelse bestaaer da netop
i, at den raaa synes at foregaae ganske uvilkaarligt og af sig selv,
en Reproduction udaf den rene kirkelige Andagt, hvor hverken nogen
(historisk-æsthetisk) Forkjærlighed for det Gamle og Oprindelige eller
for det Nye og Fiintafpudsede maa være kjendelig. Gaaer Arbeidet
endnu dertil i særegne dogmatiske eller sproglige Modedoctriners
eller Tendentsers Ledebaand, bliver det kun forkasteligt Makverk.
Den religiös-kirkelige Andagt har overhoved Vanskelighed for at
fastholde sig gjennem en mere bevidst poetisk Frembringelse. Dens
Gjenstand er, som antydet, af en vis abstract Natur og virker væsent
lig med en Auctoritet, der vil hemme den frie lyriske Bevægelse,
Og saa snart som Andagten kjölues, har den religiöse Lyrik Tilböielig
hed til at oplöse sig enten i en tör didaktisk Dogmatiseren eller
Moraliseren, eller i en huul og igrunden irreligiøs Sentimentalitet.
b. En concretere, menneskelig nærmere Form for en almeen
gyldig Fölelse er den, der knytter os til Fædrelandet, navnlig saa
ledes som denne giver sig Luft i de almindelige fædrelandske Fester,
ved hvilke det nationale Samfund nærer Bevidstheden om sin Idee
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
