Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1879. 43
EORENINGS-LIV I ENGLAND.
klæder og manerer ikke stå tilbage for små håndværksmestre eller
handelsmænd; og den samme ro, orden og intelligens afspejler sig i
arbejderforeningerne.
Egenlig socialisme findes der ikke meget af i England; til trods
for de mange påvirkninger fra Tyskland og Frankrig har den aldrig
rigtig kunnet fæste rod dér; de, som i sin tid nærmest betegnedes
som socialister, især Robert Oicen s tilhængere, beskæftige sig nu navn
lig med husholdningsforeninger og lignende forsøg, hvis udførelse ikke
gör nogen statsomvæltning nødvendig, men kim ganske almindeligt
lovgivningsarbejde. Med eller uden grund tro de radikaleste iblandt
dem, at de lidt efter lidt kunne forandre hele det økonomiske liv ad
denne vej alene ved sædvanens magt; de håbe, at begrebet rente vil
kunne forsvinde, at den enkeltes ejendomsret til jord efterhånden vil
bortfalde, at lönningssystemerne ville kunne forandres og den al
mindelige konkurrence Ijærnes tilligemed alle deus uheldige virk
ninger kort sagt: de mene ved en rolig udvikling at kunne ud
føre socialisternes sædvanlige program. De resultater, som hidtil ere
vundne, ere rigtignok forholdsvis übetydelige og til dels rent nega
tive, men vi skulle jo også endnu kun stå ved de første famlende
forsøg.
Al den kraft, som den engelske arbejder således sparer i retning
af politiske drømmerier, har han sat ind på praktiske foretagender.
I en engelsk by træffer man ved hvert skridt klubber, sygekasser,
afholdenheds-selskaber og diskussions-lokaler. En Englænder trænger
til offenligt liv, han elsker møder og diskussioner, og så godt som
enhver engelsk arbejder er medlem af en eller flere foreninger.
En omstændighed, som bidrager uhyre meget til at give en for
ening sammenhold og livskraft, er den store magt, som traditionen
har. Hvad der er gammelt, anses i reglen for godt, og om der også
foretages radikale forandringer, så beholder man dog de gamle form
er. Det er bekendt, hvorledes denne vedhængen ved traditionen
bidrager til at give skolevæsnet dets ejendommelige præg, og den er
lige så fremtrædende på andre områder. At være et af en forenings
oprindelige medlemmer er en stor ære, endnu mere at være stifter.
Mange foreninger føre deres stamtræ helt op i den grå oldtid, og de,
der ikke kunne rose sig heraf, søge dog ofte at omgive sig med en
historisk-antikvarisk glans. Derfra stamme disse mærkværdige navne
som f. ex. ”det kongelige antediluvianske bøffel-selskab”; og medens
nogle selskaber med eller uden grund siges at stamme fra
Alfred den store’s eller Cæsar’s tider, er der andre, som for ramme
alvor göre fordring på Adam og Eva som deres første medlemmer.
På grund af denne store rolle, som traditionen spiller, lönner
det sig næsten altid at gå tilbage og følge udviklingen skridt for
skridt.
619
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
