Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITBRATÖRÖEVEIISIKT.
selve det arvelige monarki en løgnagtig institution, maa den ikke afföde lögn
og lögnere? Kan det ene menneske komme til at staa höire end andre uden
i kraft af et kald, og kan et kald være arveligt?
Ligeover for »Kongen» selv har Björnson, som det er hans styrke, at
han altid gjör, stillet sig sympathetisk, ikke polemisk. Det er ikke mod Kon
gen, men for ham, med ham kampen staar. Det er kongens sandhedskær
lighed, der lider, kongens hjerte der banker i stykket. I kongen har Björn
son skildret en af de fine, poetisk anlagte naturer, som vi allerede have gjort
bekjendskab med i Darnley, og som sikkerlig hore til de ypperste frembrin
gelser af hans geni. Han har selv skildret dem i kongens beskrivelse af Clara:
»Nogle har en tilværelse, som er finere, aandigere end andres, fordi deres
hud er nænsommere. Det er dette, som ser ud som svaghed. Men just
disse drager med tusind rodtraade kraft til sig af dybere lag og staar med
frisk, rig krone, naar de andres törker og med smidig styrke, naar de andres
knækker. Saadan er Du».
Ja, saadan ere de og Björnson har endog i »Kongen» sat dem i rapport
med en aandeverden, der viser disse »dybere lag», danner den ideale baggrund
for personernes jordiske tilværelse og representerer det evige, aandige, det
potenseret individuelle, paa samme maade som choret i deu antike tragedie
representerer det almenmenneskelige, almindelige, hvorfra heroerne rage op.
Denne »kongens» nænsomme og sandhedskjærlige natur har Björnson sat
i kamp med den løgnagtige institution, kongedømmet. »Kongen» er ikke födt
til konge, ikke »födt i lögnen». Ved dödsfald i slægten blev hans kron
prinds.
»Længer frem! folket maa se sin vordende konge bede», hörer han i kirken.
Dermed er lögnen brudt ind paa ham. Plan ser lögnens virkninger paa
alle forhold, paa alle sine omgivelser. Han fortvivler, opgiver det hele og
kaster sig i udsvævelser indtil han vækkes ved Claras: »Jeg foragter Dem!»
Nu vil han stride mod lögnen, i pagt med Clara, med Clara til sin hustru
Det folkelige kongedømme bliver hans kongetanke. I dette er kongen blot
deu förste borger i staten, og fra det er hof, hoffolk og hoflögne altsammen
bortvist. Men »opgaven var for stor, tiden var ikke inde». De bukke un
der, baade kongen og Clara, og Gran vennen, der skulde hjælpe til at reali
sere tanken. Lögnen har været for mægtig. Det er lögnen i institutionen
der virker paa dem, der omgive kongen, og gjör dem til hyklere og lögnere,
der helst ville »bukke sig og mave sig», i det kongelige solskin og nödig
række haanden til nogen forandning. Det er lögnen i institutionen, der ta
ger magten fra kongen og gjör ham först til en ranglefant og saa til selv
morder. Lögnen har overmandet ham.
I digterisk henseende er »Kongen» visselig et af Björnsons skjönneste
og mest fængslende arbeider, og forsaavidt er der sandhed i »Kongen» thi:
»Poesi er sandhed». Kongedømmets svage sider har ogsaa Björnson genialt
opfattet og dog er det som ved denne megen forfølgen af lögnen noget af
sandheden var gaaet tabt. Er det saa vist at den opgave kongen havde sat
sig var »for stor?» Muligt var den for liden, for liden til at den der bukkede
under for den kunde blive nogen tragisk helt for at tale i den gamle stil
for liden til at den konge der havde gjennerafört deu kunde siges at have
gjennemfört nogen kongetanke. Og lad os for et öieblik antage, at opgaven
var stor, var saa kongen manden for at gjennemföre en stor opgave? Vi frygte
nei. Det er ikke saa vist at kongedømmet saadan som det er, ingen sandhed
bærer i sig, fordi om denne konge ikke kunde finde og realisere den. Han
er sympathisk, interessant, men han er det i svaghed, og i virkeligheden buk
ker han under paa grund af sin svaghed, mer end paa grund af forholdenes
677
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
