Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IL
NORDISK TIDSKRIFT.
næste. At den gradvise overgang fra rolig tilstand til feber dog kan
være forholdsvis meget hurtig, derpå vil man se et mærkværdigt hi
storisk exempel i den udvikling, som fandt sted i Frankrig fra mid
ten til slutningen af forrige hundredår: udviklingen fra folkets dvale
tilstand under det kongelige mætressc-rcgimente til febervildelsen
under rædselsvælden, efter at revolutionen havde overskredet sit mål
og ført kongen ej alene ned af tronen, men op på skafottet. Imellem
madame Pompadour’s død og Marat’s drab ligger næppe en menne
skealder, næppe tredive år. Oplysende er iså henseende en udtal
else af Necker’s ven og skolekammerat, Genferen Mallet, der blev
fransk professor ved Københavns universitet 1752, og senere kron
prinsens (Kristian Vll’s) lærer. Da Danmarks störste forfatter, Ludvig
Holberg (ligeledes professor ved universitetet), var død 1754, skrev
Mallet et fjærdingår senere, den 27de april, et længere brev til Sa
muel Formey, som fra Amsterdam udgav tidsskriftet ”Nouvelle Bi
bliothéque Germanique”. I dette (tome XV, l:e partie, pg. 78) omtaler
Mallet Holberg’s komedie ”Den politiske Kandestøber”, som efter hans
mening er af en sådan beskaffenhed, at den »vilde göre læsningen
deraf endog særdeles lidet underholdende i Frankrig, hvor almuen
ikke giver sig af med politik, og hvor man heller ikke vilde bryde
sig om at høre den tale om sligt, dersom den var i en sådan vane
(ou le has peuple ne s’occupe gueres de Politique, &ou Von ne se soncie
rait gueres de Ven entendre parler, supposé quHl fut dans eet usage)».
Hvor var dog Franskmændenes, og især Parisernes, sans for det po
litiske vokset i løbet af den følgende menneskealder! Men hvorled
es? Litteraturens og kulturens historie give et fyldestgörende svar
derpå, og Montesquieu’s ”L’Fsprit des Lois’ var ikke det værk, som
mindst havde medvirket dertil.
Men ej alene i modens verden havde Frankrig, og især Paris,
længe været toneangivende for Europa. Åndelige strömninger derfra
nåde også vort Norden. Hvad dömte så stor en ånd som Ludvig
Holberg, hvad dömte så stor en ånd som Thomas Thorild om Mon
tesquieu’s epokegørende værk? Véd man det, då véd man også om
trent, hvad de toneangivende tænkte i Norden på Holberg’s tid og
på Thorild’s tid; i alt fald har man ligesom følt tidens puls ved de
tidspunkter, da disse domme udtaltes, Holberg’s 1753 og Thorild’s
1788. Kun 35 år var afstanden i tid; men hvilken afstand i politisk
tænkemåde i hint og i dette år! Hvilken vældig, hvilken slående
modsætning!
Montesquieu’s frie statslære, således som den udvikles i lians
’L’Esprit des Lois”. er egenlig en aristokratisk fristats-lære. Skönt
762
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
